Realkreditten vinder på finanskrisen

Realkreditinstitutterne vinder hastigt markedsandele fra bankerne – især på lån med sikkerhed i erhvervsejendomme. Men en meget stærk søgning mod rentetilpasningslån kan varsle problemer forude.

Læs mere
Fold sammen
Selv om ejendomsværdierne er styrtdykket, og antallet af gennemførte handler, der skal finansieres, er historisk lavt, fortsætter realkreditinstitutterne med at øge deres udlån.

Det er især markant på erhvervsmarkedet, der kun udgør en lille del af sektorens samlede udlån, men som alligevel i andet kvartal stod for cirka halvdelen af nettoudlånet på 32 milliarder kroner. Det viser den nyeste statistik fra Realkreditraadet og Realkreditforeningen.

Tallene dokumenterer, at de likviditetshungrende ejendomsbesiddere trods alt ikke har været helt på herrens mark. Mens bankerne og andre finanskilder har smækket kassen hårdt i, har der rundt om været plads til at låne de op til 60 procent af ejendomsværdien, som realkreditinstitutterne kan tilbyde.

»Mange har åbenbart ikke tidligere lånt op til de 60 procent. Der har været luft rundt omkring, og der har været nogle gode og fornuftige projekter at låne ud til,« siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Hun mener, at den alvorlige krise har vist, hvor solidt realkreditsystemet er.

»Folk har fået øjnene op for, at realkredit er en god låneform. Selv om de finansielle markeder har været hårdt ramt, har det været muligt at afsætte de obligationer, der ligger til grund for lånene,« anfører hun.

Rentestigning
Når det gælder erhvervsejendomme er det ikke kun over for kunderne, at bankerne har trukket sig tilbage – det er også over for medierne. Det er svært at få kommentarer fra dem til markedssituationen. Bankerne har en ulyst til at beskæftige sig med ejendomssektoren, som for få år siden gav dem mulighed for stor vækst, men som man siden både økonomisk og imagemæssigt har brændt fingrene på.

Sikkert er det, at mange banker ikke selv ønsker at finansiere ejendomme for tiden, i hvert fald ikke i samme grad som tidligere. Men det har ikke været muligt at få bekræftet, om bankerne direkte råder kunderne til at gå over til konkurrenterne i realkreditsektoren.

Bankeksperten Bjarne Jensen peger dog på, at lånetilvæksten i realkreditinstitutterne ikke kun kommer fra bankerne. Der har trods alt også været nybyggeri, der skulle finansieres.

For realkreditten er udlånsvæksten dog ikke helt uden bekymringer. De private boligejere har massivt lagt om til variabelt forrentede lån. Det har erhvervskunderne langt fra i samme grad, men tendensen er den samme. Det er forståeligt i en situation, hvor spændet mellem den korte og den lange rente er cirka tre procentpoint.

Men dette spænd indikerer netop, at der er forventninger om, at den korte rente skal stige, og så vil ydelsen pludselig blive en helt anden for låntagere med variable lån.

Milliarder i spil
Det kan forstørre problemerne for dem, som for eksempel mister lejere, eller for virksomheder, der mister omsætning som følge af krisen.

»Der er ingen tvivl om, at der er en risiko. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at renten pludselig kan stige. Det mener mange, den skal, og det kan gå hurtigt, hvis det sker,« siger Ane Arnth Jensen.

Boligejerne har i andet kvartal netto øget deres lån i realkreditinstitutterne med 16 milliarder kroner, og de har netto optaget variable lån og rentetilpasningslån for 68 milliarder kroner.

Forskellen kan ses som et groft mål for, hvor mange der har lagt om fra lange til korte lån.

Til sammenligning er udlånet til private boligejendomme øget med 2,8 milliarder kroner, og omfanget af variable lån og rentetilpasningslån er vokset med fem milliarder kroner. For kontor og forretning er de tilsvarende tal 8,1 og 11,7 milliarder kroner, og for industri og håndværk er de 0,5 og 0,9 milliarder kroner.