Realkreditten straffer svage landmænd

De svageste landmænd får også lov til at betale mere for at låne i realkreditten. Det er med til at presse dem ud over kanten. Nu er flere prisstigninger på vej.

Foto: Henning Bagger. Hos landets største realkreditudbyder, Nykredit, lægger kreditdirektør Poul Erik Jørgensen ikke skjul på, at man hæver prisen og lader en landbrugskunde betale mere, jo svagere en økonomi han har.
Læs mere
Fold sammen

Når først en landmand er i en begyndende krise, er der en risiko for, at det hurtigt bliver værre. For hos landets største realkreditudbyder, Nykredit, lægger landbrugsdirektør Poul Erik Jørgensen ikke skjul på, at man hæver prisen og lader en landbrugskunde betale mere, jo svagere en økonomi han har.

Det er de såkaldte bidragssatser – et tillægsgebyr, der lægges oven i realkreditrenten for realkredit – som øges. Til sammenligning ligger bidragssatserne fast for privatkunder og er ens for samme lån. Man må altså ikke differentiere, så f.eks. en insolvent kunde betaler mere. Anderledes forholder det sig med lån til landbrug og virksomheder. Her begrunder Poul Erik Jørgensen praksis med, at de dårlige kunder koster Nykredit mere i kapital at have end sunde kunder:

»Vi må gerne lave en differentering, der gør, at en kunde betaler for den vare, som et produkt koster at have. Prisen for kapital er forskellig, hvis det er en kunde med lav belåningsgrad i forhold til en høj. Derfor kan prisen til den enkelte kunde også være forskellig.«

Risikerer man så ikke, at landmændene ender i en negativ spiral?

»Hvis jeg nu vendte den om og sagde: Dem, der har virkelig god økonomi, bliver de mere konkurrencedygtige ved at have lavere finansieringsomkostninger? Så ja, det er nok tilfældet. Det gælder formentlig overalt. At hvor man er i stand til at få en attraktiv lav indkøbspris på råvarer, bliver man mere konkurrencedygtig. Det gælder også inden for finansiering,« forklarer Poul Erik Jørgensen, som erkender, at man har sat prisen højere op på de mest belånte landbrug. Og der er mere på vej.

»Jeg vil ikke sige noget om vores prisudvikling. Men der er stadigvæk en stigende tendens i markedet.«

Og priserne på realkreditlån er meget voldsomme, hvis man skal tro på en skrivelse fra Landbo Limfjord, som sætter Nykredit i forbindelse med bidragssatser på op til 2,4 pct. pr. år. Men dem tvivler Poul Erik Jørgensen på:

»Jeg vil ikke udelukke, at der findes priser på det niveau. Jeg ved ikke, hvad andre har gjort. Men du kan godt have nogle, der betaler det dobbelte af andre. Det vil være en sjældenhed, hvis man er oppe på det niveau.«

Ifølge en rapport fra Landbrug og Fødevarers videncenter Seges fra marts 2015, der gennemgår bidragssatserne, betalte landbruget i gennemsnit 0,96 pct. i bidragssats i 2014, en stigning på 0,13 pct. point siden 2012 – en udvikling, der har kostet 300 mio. kr. i ekstra gebyrer for heltidslandmændene på to år. Det er man da heller ikke tilfredse med i Seges.

»På trods af de økonomisk vanskelige år for landbruget, har realkreditinstitutternes tab på landbrug i perioden 2007-2013 været yderst begrænsede – under en mia. kr. I samme periode havde realkreditinstitutterne en indtjening fra bidragssatserne på over 8 mia. kr. på heltidsbrug. Alene stigningen i bidragssatserne fra 2012 til 2014 har kostet landbruget over 300 mio. kr. På denne baggrund forekommer bidragssatserne at være kommet op på et uforholdsmæssigt højt niveau i forhold til risikoen,« fremgår det af rapporten.