Realkreditkrigen bliver en langstrakt affære

Voldgiftssagen mellem Jyske Bank og Nykredit vil vare et år, vurderer folk tæt på sagen. Til gengæld er afgørelsen endelig, fremhæver advokat.

Voldgiftssagen mellem Jyske Bank og Nykredit vil vare et år, vurderer folk tæt på sagen. Til gengæld er afgørelsen endelig, fremhæver advokat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Realkreditkrigen mellem Jyske bank og Nykredit, som brød ud, da førstnævnte købte BRFkredit i februar, bliver ikke afgjort i år, vurderer flere personer tæt på sagen.

Faktisk vil processen tage omkring et år, bekræfter advokat Jens Hessel fra Ret & Råd Advokater, som er specialiseret i rådgivning omkring selskaber.

Til gengæld vil parterne få et endeligt punktum for sagen, når afgørelsen falder engang i løbet af 2015. 

»Afgørelsen er gældende ligesom en dom, men den kan ikke ankes,« siger han.

En anden fordel for virksomhederne ved at afgøre sagen ved en voldgift frem for en retssag er, at både tvistens indhold og afgørelsen kan holdes hemmelig for offentligheden.

"Fordelen ved voldgift er, at offentligheden ikke kender tvisten, at processen er forholdsvis hurtig, og at afgørelsen er endelig og hemmelig,« siger Jens Hessel.

Endelig bliver det hele tre højesteretsdommere, som skal tage stilling til sagen.

»Man får et panel af dygtige som kender deres jura, og som kan sætte sig ind i komplicerede sammenhænge,« siger Jens Hessel.

Tvisten mellem Jyske bank og Nykredit drejer sig om den Hovedsamarbejdsaftale, som regulerer bankernes formidling af lån gennem det Nykredit-ejede Totalkredit.

Indtil Jyske Bank i februar købte BRFkredit var banken den største formidler af lån til Totalkreditsamarbejdet. Med erhvervelsen af et realkreditinstitut, mente Nykredit, imidlertid at Jyske Bank brød Hovedsamarbejdsaftalen.