Rambøll bliver Finlands største

Rambøll haer været på opkøb i Finland og overtaget 435 specialister inden for byggeri og projektledelse af Pöyry. Dermed er Rambøll nu den rådgivende ingeniørvirksomhed med den mest omfattende tilstedeværelse i Finland.

Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rambøll køber en væsentlig andel af Pöyrys aktiviteter inden for byggeri og projektledelse i Finland. Handlen indebærer overførsel af 435 specialister fra Pöyry til Rambøll. Dermed bliver Rambøll med ca. 1900 medarbejdere den største rådgivende ingeniørvirksomhed med den mest omfattende tilstedeværelse i Finland.

Det finske opkøb er et led i Rambølls strategi, der sigter mod at blive ledende på det finske byggerimarked og en førende leverandør af ydelser inden for projektledelse og construction management.

»Det er vores ambition at blive ledende på vores hjemmemarkeder i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Dette opkøb betyder, at vi nu bliver den rådgivende ingeniørvirksomhed med den mest omfattende tilstedeværelse i Finland. Vi er allerede markedsledende inden for transport og miljø i Finland og nu bliver vi også en ledende aktør på byggeriområdet,« skriver Rambølls koncernchef Jens-Peter Saul i en pressemeddelelse.

Læs også: Analyse: Fremgang at spore i økonomien hos rådgivende ingeniører

Med det finske opkøb styrker Rambøll sine ingeniørkompetencer inden for mekanik og el, brand, ejendomme, projektledelse og construction management såvel som regional planlægning og byplanlægning.

Kontrakten er netop underskrevet og træder i kraft i juni, når handlen er godkendt af den finske konkurrence- og forbrugermyndighed. Med overtagelsen skifter Pöyry CM Oy navn til Ramboll CM Oy.

Læs også: Analyse: Lys forude i branchen for byggemarkeder