Ralph Marker, der driver restaurant på Østerbro i København, taber penge hver dag. Det har han gjort i snart 80 dage siden 9. december, da regeringen lukkede restauranterne for anden gang. Sådan var det også under den første nedlukning, hvor restauranter var lukket et par måneder.
Regeringens udmelding onsdag om lempede restriktioner for dele af samfundet gav ikke nyt håb for Ralph Marker og den hårdt pressede restaurationsbranche. Udsigten sig til en genåbning af Ralphs Mad & Vin, som hans restaurant hedder, er i bedste fald 5. april, hvor de nye restriktioner udløber.