Råvaregigant skabte milliardærer på stribe. Nu afslører kæmpebøder de beskidte kneb

Råvaregiganten Glencore har skabt dollarmilliardærer på samlebånd med sine aktiviteter over hele verden. Beskidt bestikkelse var en del af opskriften, viser kæmpebøder nu, og flere lande graver i sager. Men kan selskabet gøre op med arven efter specielt én af milliardærerne, der nu lever tilbagetrukket i Schweiz?

Sydafrikaneren Ivan Glasenberg var topchef for råvaregiganten Glencore fra 2002 til 2021. Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis man tilbage i 2011 overvejede at poste penge i børsnoteringen af den schweiziske råvaregigant Glencore – dengang en af de største børsdebuter på London-børsen LSE – kunne man i det 600 sider lange børsprospekt læse følgende formulering:

»På grund af karakteren af dets forretning og aktiviteter, er Glencore udsat for risici for bedrageri og korruption … både internt og eksternt.«