Fra fredag kræver Rusland betaling for naturgas fra blandt andet EUs medlemslande betalt i Ruslands egen valuta, rubler. Det slog den russiske præsident, Vladimir Putin, torsdag eftermiddag fast i en tv-transmitteret tale.
Hvis ikke betalingen falder i rubler, vil der blive lukket for gassen på de mange store kontrakter, som blandt andet et selskab som danske Ørsted har indgået med statsejede russiske Gazprom. Selskabet, der har eneret på produktion og eksport af naturgas fra Rusland, og som derfor står på den ene side af alle de langvarige gaskøbskontrakter, der er indgået mellem Rusland og EUs lande.
Konkret kræver Vladimir Putin, at de virksomheder, der køber russisk gas, skal åbne konti i rubler i russiske banker. Og at det er fra disse konti, gassen fremover skal betales.
»Hvis de betalinger ikke foretages, vil vi betragte det som en misligholdelse fra købers side med alle de følgende konsekvenser. Ingen sælger noget gratis, og vi vil heller ikke udøve velgørenhed. Det vil sige, at eksisterende kontrakter vil blive afbrudt,« sagde Putin i sin tale torsdag eftermiddag ifølge Reuters.
I et dekret, som den russiske præsident fortæller at have underskrevet, er Gazprombank blevet udpeget som den autoriserede bank for udenlandske købere til at åbne de særlige rubelkonti, som han fremover kræver brugt til at betale for de store mængder russisk naturgas, som flyder gennem rørledninger ind i det europæiske gasnet.
Hvad med Ørsteds store kontrakt?
I en dansk kontekst har kravet først og fremmest rejst et spørgsmål om, hvad det får af betydning for den danske energikæmpe Ørsted. Danskerne har en langvarig kontrakt om at købe store mængder russisk gas fra Gazprom frem til udgangen af 2030. En kontrakt, som har været genstand for heftig diskussion siden krigens udbrud.
Ørsted vil ikke oplyse, hvilken valuta man i dag betaler i. Kun at det ikke er i rubler. Det er dog en kendt sag, at sådanne kontrakter oftest betales i euro eller dollar.
I en mail skriver selskabets presseafdeling, at man sent torsdag eftermiddag endnu ikke har fået en henvendelse fra Gazprom om sagen.
»Vi ved derfor stadig ikke, hvad udtalelsen konkret kommer til at betyde for kontrakten og for forsyning af gas fra Rusland til danske og europæiske husstande og virksomheder. Vi følger selvfølgelig situationen nøje. Ørsted støtter fuldt op om målsætningen i Danmark og EU om at blive uafhængig af russisk gas,« skriver presseafdelingen.
Torsdagens melding fra Putin om et straksskifte til rubler fra fredag er i modstrid med de signaler, der kom fra Kreml blot et døgn forinden.
Her lød det onsdag fra Kreml-talsmand Dmitrij Peskov, at processen med at ændre betalingen fra euro og dollar til rubler kan tage tid, hvorfor kravet ikke ville blive indført øjeblikkeligt.
I forlængelse heraf berettede medier som Financial Times og Reuters, at den tyske kansler Olaf Scholz samt den italienske premierminister Mario Draghi begge var blevet forsikret fra russisk side om, at der fortsat kunne betales i euro via Gazprombank.
Kravet blev oprindeligt lanceret fra Vladimir Putin på et regeringsmøde i sidste uge, hvor ordren lød, at den russiske centralbank og Gazprom senest torsdag i denne uge skulle være klar med en køreplan for, hvordan de rent teknisk vil gennemføre ændringen til betaling i rubler.
Ideen er hidtil blevet pure afvist af Vesten. Det skete blandt andet mandag i denne uge i en fælles meddelelse fra G7-landene – Canada, Frankrig, Italien, Japan, Tyskland, Storbritannien og USA.
I den forbindelse kaldte Tysklands økonomi- og klimaminister, Robert Habeck, det et brud på de allerede indgåede kontrakter i euro og dollar og opfordrede de berørte virksomheder til ikke at efterkomme Vladimir Putins krav.
En besked, som den russiske præsident også har fået overbragt af den franske præsident, Emmanuel Macron, i et telefonopkald tirsdag i denne uge.
Efter den nye melding fra Putin torsdag var regeringerne i både Tyskland og Frankrig hurtigt ude og afvise det russiske krav.
Fra den tyske økonomi- og klimaminister lyder det, at han endnu ikke har set det dekret, Putin hævder at have underskrevet. Samtidig kalder Robert Habeck det et forsøg på afpresning.
