Protest mod fyringer i HP

Deltagerne på verdens største mobilmesse mødes af demonstration mod uberettigede fyringer.

HPs nedskæringer i Spanien rammer hårdt. Derfor protesterer fagforeningerne foran verdens største mobilmesse. Foto: Thomas Breinstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Ikke alt er lutter fryd og gammen, når verdens førende mobilselskaber og -leverandører samles til årets største udstilling. Foran indgangen til Mobile World Congress i Cataloniens hovedby, Barcelona, demonstrerer utilfredse medlemmer af fagforeningen CCOO mod teknologigiganten Hewlett-Packards fyring af over 100 arbejdere i Spanien i løbet af 2010.



»Hewlett-Packards strategi er bare amoralsk, grådig og uansvarlig,« siger demonstranterne og deler løbesedler ud. De ønsker, at HP, som er verdens største teknologiproducent, holder op med udelukkende at se på overskuddet og betænker, at Spanien står mit i årtiers største krise med en arbejdsløshed på over 20 procent. Det svarer til 4,7 millioner spaniere.

»I år er det femte år i træk, at selskabet opnår rekordoverskud,« hedder det på en løbeseddel, som de messebesøgende får udleveret på spansk og engelsk.