Professorernes råd til OW-investorer: »Gå efter pengene«

Det giver ingen mening at anlægge sag mod aktører, som ingen penge har, advarer CBS-professor Caspar Rose, som råder skuffede aktionærer til at lægge følelserne til side, hvis de tænker i søgsmål i OW Bunker-skandalen.

Den tidligere bestyrelse for OW Bunker har stået forrest i skudlinjen, når investorerne lufter trusler om erstatningssager. Tidligere bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen afviste i den forløbne uge ethvert ansvar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skuffede OW Bunker-aktionærer bør lægge følelserne på hylden, hvis de overvejer at anlægge erstatningssag mod de ansvarlige i OW Bunker-skandalen, lyder et godt råd fra professor Caspar Rose fra CBS.

»Som aktionær bør man først og fremmest overveje, om dem, man sagsøger, overhovedet har nogen penge. Ellers er det kun advokaterne, der får smør på brødet,« siger han.

Kollegaen Paul Krüger Andersen, som er professor på Aarhus Universitet, er enig: »Hvis man er sagsøger, er det bedst at sagsøge nogen, som kan betale.«

Retsopgør lurer

I den forløbne uge har Dansk Aktionærforening raslet stadig højere med sablen om mulige sagsanlæg mod de ansvarlige bag OW Bunker-krakket. Samtidig har PensionDanmark meldt sig på banen og varsler sagsanlæg. Som Berlingske tidligere har skrevet, kommer ATP og PFA til at spille afgørende roller i retsopgøret oven på OW Bunker-skandalen.

»Jeg kan sagtens følge, at nogle investorer kan være drevet af en retfærdighedsfølelse – at det også er for galt, det her, og nu skal de stilles til ansvar. Men man bør holde hovedet koldt og nøje vurdere sandsynligheden for, om man kan vinde en sag, og om der rent faktisk er midler at gå efter,« siger Caspar Rose.

»Det klassiske eksempel er, hvis man f.eks. går efter et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Roskilde Bank, som måske ejer et halvt parcelhus. Det giver ikke nogen mening.«

Caspar Rose vurderer dog, at aktionærer ikke vil have de store chancer for at vinde en erstatningssag.

»Hvis man nærlæser prospektet, fremgår det klart, at bestyrelsen faktisk havde ganske omfattende risikostyringssystemer for både olie- og kreditrisici, som tilsyneladende ikke er blevet fulgt af ledelsen,« siger han.

Paul Krüger er mere optimistisk på investorernes vegne og peger bl.a. andet på Højesterets dom i sagen mod BankTrelleborg, som faldt ud til aktionærernes fordel, og efter hans vurdering vil gøre det nemmere at vinde en sag mod OW Bunker om prospektansvar.

Bestyrelse, direktion, emissionsbanker, revisorer og advokater er normalt de aktører, som skuffede investorer går i kødet på, når de taber penge på børsnoterede virksomheder. Og det gælder også i OW Bunker-skandalen:

»Principielt er der ikke nogen som helst diskussion om, at de aktører hver især vil kunne blive gjort ansvarlige i sagen,« siger Paul Krüger Andersen.

»Princippet er, at de rådgivere, som hver for sig har medvirket, selvfølgelig er ansvarlige efter de almindelige erstatningsregler for deres bistand. Det gælder revisorerne, som har skrevet under på regnskaber, som vedlægges prospektet, det gælder de finansielle rådgivere, som har været med til at fastsætte kursen, og det gælder de advokater, som har været med til at udforme prospektet,« siger han.

De mange aktører

Hvis skuffede OW Bunker-aktionærer skal følge professorernes råd, hvem blandt de ansvarlige aktører i og omkring OW Bunker har så penge at gå efter?

Bestyrelsen

Den tidligere bestyrelse for OW Bunker har stået forrest i skudlinjen, når investorerne lufter trusler om erstatningssager. Tidligere bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen (billedet) afviste i den forløbne uge ethvert ansvar.

Paul Krüger Andersen peger på, at Niels Henrik Jensen næppe kan gøre andet, hvis bestyrelsen har en ansvarsforsikring. Dette er ikke oplyst, men de fleste eksperter anser det for overvejende sandsynligt, at det har den.

Spørgsmålet er så, hvor stort et beløb den dækker, og om nogle af bestyrelsesmedlemmerne har privat formue, hvis den ikke gør. I den tidligere OW Bunker-bestyrelse er DSV-formanden Kurt Larsen umiddelbart den mest velhavende. Han ejer bl.a. DSV-aktier til en værdi af 42 mio. kr.

Direktionen

Et »fornuftigt« søgsmål mod den tidligere direktion i OW Bunker er igen afhængigt af, om direktionen har en forsikring, eller om direktionen selv har penge på kistebunden. Det har i hvert fald OW Bunkers tidligere adm. direktør Jim Pedersen (billedet), som tjente næsten 30 mio. kr. på at sælge aktier ved børsnoteringen i foråret. Tidligere risikochef Jane Dahl Christensen tjente ni mio. kr.

Revisorerne

En vigtig aktør er de revisorer, som har påtegnet prospektet og skrevet under på OW Bunkers regnskaber op til børsnoteringen. Set fra de skuffede OW Bunker-investorer er revisorerne attraktive, fordi der er mange penge at hente hos dem:

»Revisorerne har lovpligtige ansvars- og garantiforsikringer, som gør, at de har dybe lommer,« siger Paul Krüger Andersen.

Hans kollega fra CBS er enig: »Man ser ofte, at revisor bliver sagsøgt, netop fordi de har en ansvarsforsikring,« siger Caspar Rose.

I OW Bunkers tilfælde er revisorerne Deloitte, som har været revisor for OW Bunker i flere år og indirekte var med til at blåstemple børsprospektet, da selskabet gik på børsen i foråret. Revisionsselskabet mener ikke selv, der er noget at komme efter.

Advokaterne

De advokater, der har rådgivet OW Bunker og bankerne i forbindelse med børsnoteringen, risikerer også at blive gjort ansvarlige i et retsopgør. Også her er der formentlig penge at komme efter for OW Bunkers tidligere investorer:

»Advokater har også typisk ansvarsforsikringer, selv om det ikke er lovpligtigt,« siger Paul Krüger Andersen.

De advokater er som bekendt Danmarks største advokatkontor Kromann Reumert, som er OW Bunkers mangeårige advokat, og som har rådgivet virksomheden ved børsnoteringen. Advokatkontoret tegnes af bestyrelsesformand Marianne Philip.

Derudover er det andet et af landets største advokatfirmaer, nemlig Plesner, som har rådgivet bankerne ved børsnoteringen. Her er Jørgen Permin bestyrelsesformand. Han oplyser, at selskabet har en ansvarsforsikring, som dækker al den rådgivning, advokatkontoret yder.

Bankerne

En af bankerne, som har udfærdiget børsprospektet, er Carnegie, hvor Claus Gregersen er direktør. Carnegie var sammen med Morgan Stanley såkaldt Joint Global Coordinator, og Nordea, som var såkaldte joint bookrunner. Dertil kommer investeringsbanken ABG Sundal Collier, der havde en juniorrolle i bankkonsortiet.