Professor: Deutsche Banks krise er rigtig alvorlig

En række af de mest centrale og indflydelsesrige hedgefonde trækker for milliarder af værdipapirer og penge ud af Deutsche Bank, der befinder sig i en regulær krise. Flere forhold vækker mindelser til tiden op til den forrige finanskrise, vurderer professor Jesper Rangvid.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ROLAND

»Global katastrofe«, »kaos på de finansielle markeder« og »hvordan kom det så vidt?«.

Det er blot nogle af de ord og spørgsmålstegn, der sættes ved den tyske storbank Deutsche Bank, der befinder sig i et veritabelt stormvejr. For flere iagttagere vækker moradset grufulde minder om tiden op til, at den finansielle krise i slut 00erne satte ind for fuld kraft med store menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge.

Og de sammenligninger har fået mere næring efter, at flere internationale medier herunder Wall Street Journal på baggrund af unavngivne kilder kan fortælle, at en række hedgefonde nu dropper aktiviteter i banken. Det drejer sig om værdipapirer, penge og handelsaktiviteter.

Milliarder af dollar skulle være trukket ud af banken, der i forvejen tynges af en mulig bøde i USA på 14 milliarder dollar - eller knap 93 milliarder kroner - hvor banken af USAs justitsministerium beskyldes for brud på god skik i deres markedsføring af realkreditobligationer i tiden op til finanskrisen.

De nye informationer bør vække bekymring i Tyskland, lyder det fra Jesper Rangvid, professor på CBS. Han har lagt navn til Rangvid-rapporten, der var den danske udredning af forholdene, der førte til finanskrisen. Han kalder situationen i Deutsche Bank for rigtig alvorlig og konstaterer, at banken er inde i en negativ spiral, der godt kan sammenlignes med forholdene omkring Lehmann Brothers og Bear Sterns, der krakkede med store følger.

Der er tale om en meget stor bank med kæmpemæssige aktiviteter, hvor investorer begynder at tvivle på, om der penge nok på kistebunden blandt andet til at betale den store mulige bøde i USA, påpeger Rangvid. Der er dog væsentlige forskelle, som gør, at man ikke én til én kan sammenligne de katastrofale bankkollaps i USA med Deutsche Banks situation, vurderer professoren.

»I 2008 var det alle vestlige lande, hvor bankerne var svage med en meget skrøbelig likviditet. I dag er der tale om få banker herunder Deutsche Bank, og det er en meget væsentlig forskel. Der er kommet helt andre boller på suppen,« siger Jesper Rangvid.

Han peger på, at banken især tynges af investorernes vigende tillid. De tvivler på, om der er penge til at dække eventuelle tab. Aktiekursen, der har været i noget lignende frit fald de seneste dage, har taget et yderligere fald, så Deutsche Bank nu ligger 5,5 procent nede kort før klokken 11.00 fredag formiddag.

Bankens aktier havnede i ugens løb på det laveste niveau i 24 år, mens værdien af bankens aktier i år er faldet 50 procent.

Det gør, at det er meget ufordelagtigt for banken at forsøge at hente ekstra kapital på børsmarkedet, fordi prisen er så lav, vurderer Jesper Rangvid. I stedet vil der nu gå et spil i gang mellem Deutsche Bank, investorerne og kansler Angela Merkel, om, hvorvidt og hvordan banken fremtid sikres, mener han.

»De kan sælge dele af virksomheden fra og på den måde redde virksomheden selv, eller også skal den tyske stat gå ind og redde banken. Hvem blinker først? Det bliver meget hektisk,« siger Jesper Rangvid, der påpeger, at en statslige redningsaktion er svær at se for sig, fordi det med nye EU-regler var meningen, at finanssektoren selv skulle løse problemerne.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Også investeringsøkonom fra Nordnet Per Hansen ser fællestræk med de amerikanske bankkrak og Deutsche Banks nedtur. I 2008 røg de nu fortidige investeringsbanker Bear Stearns og Lehman Brothers ud i alvorlige pengeproblemer. Tre dage efter, at Bear Sterns havde forsikret om at de havde tilstrækkelig med funding og et beredskab på 20 milliarder dollars i likviditet, blev de overtaget af JP Morgan, som Per Hansen påpeger.

»Da det blev klart, at Bear Sterns var i problemer, forsvandt 90 procent af deres funding som dug for solen. Det kan også ske i Deutsche Banks tilfælde, hvis der går rygter om flere problemer,« skriver Per Hansen i en email.

Topchef maner til ro

Cocktailen af hedgefonde, der trækker sig og investorernes manglende tillid, har fået bankens topchef John Cryan til at gå ud og berolige sine medarbejdere.

»Der er lige nu kræfter i markedet, der vil svække tilliden til os,« sagde han ifølge Reuters i et internt brev til medarbejderne.

Bankens opgave er nu ifølge Cryan, at forlydenderne ikke påvirker bankens dagligdagsforretning. Men det er lettere sagt end gjort. Det tyske medie Handelsblatt beretter, hvordan alles øjne er rettet mod banken, og at et spøgelse fra en bankkrise begynder at kunne skimtes.

Og selv om det kan få væsentlige følger i Tyskland, mener Jesper Rangvid, at der trods alt er tale om et »relativt isoleret Deutsche Bank-problem«, der i første omgang næppe vil få stor betydning i Danmark

»Det, der betyder noget på realøkonomien, er udlån, og der har de næsten ikke noget i Danmark,« siger han.

Deutsche Bank har en balance på godt 13.000 milliarder kroner mere end tre gange så meget som Dansk Bank.