Professor: Bornholmsk aftale kan redde andre slagterier

Der er store perspektiver i den aftale, der skal redde Danish Crown-slagteriet på Bornholm, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han vurderer, at »bornholmer-modellen« kan sikre andre danske slagterier.

Svindebonde Peter Kofoed Brandt (tv), produktionsdirektør Søren Eriksen og Bornholms borgmester Winnie Grossbøl er lettede onsdag morgen d.4.juni 2014, hvor det er sikkert at Danish Crowns slagteri på Bornholm er reddet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Brandborg
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en rigtig god idé at lade slagteriarbejderne skyde en del af deres løn i et investeringsselskab for at undgå lukning af deres arbejdsplads. Det mener professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, efter Fødevareforbundet NFF, Dansk Industri og Erhvervs- og Vækstministeriet er nået til enighed om en redningsaftale for Danish Crown-slagteriet på Bornholm.

Kernen i den femårige aftale er, at slagteriet føres videre og de 190 slagteriarbejdere i Rønne beholder deres job, mod at de afgiver 3,5 procent af lønnen til et medarbejderinvesteringsselskab, der skal være med til at finansiere investeringer på slagteriet.

Flemming Ibsen vurderer, at der kan være flere gevinster at hente for slagteriarbejderne i investeringsselskabet.

»Pengene skal gå til at investere i ny teknologi og til at gøre slagteriet økonomisk bæredygtigt og forbedre slagteriets konkurrenceevne. Det betyder, at virksomheden kan tjene penge, så begge parter vinder faktisk på det her,« siger han.

Arbejdsmarkedsforskeren peger også på, at medarbejderne kommer til at have styr på, hvad deres penge går til.

»De får medbestemmelse over, at pengene, som de skyder i selskabet, rent faktisk går til at forbedre virksomhedens drift og konkurrenceevne. Så i den forstand har de snor i pengene. De kan ikke bruges til alt muligt andet. Og hvis slagteriet lukker, får de deres penge tilbage,« siger Flemming Ibsen.

Han ser samtidig store muligheder i den bornholmske model.

»Danish Crown har jo selv annonceret, at deres fremtidige investeringer kun vil være i udlandet, men hvis man vil bruge denne her model i Danmark, kunne man godt forestille sig, at man kunne beholde - eller ligefrem øge - antallet af slagteriarbejdspladser i Danmark,« siger forskeren.

»På mange måder er der kun vindere i det her,« tilføjer han.

På Bornholm er man - ikke overraskende - også glad for aftalen, der skal til afstemning blandt slagteriarbejderne i midten af juni.

»Det betyder, vi kan få en ro og en stabilitet til også at udvikle vores fødevareområde, og landmændene kan foretage de investeringer, der skal til. Det giver et helt andet udgangspunkt for netop at udvikle Bornholm og det bornholmske samfund,« siger borgmester Winni Grosbøll (S).

Erhvervs- og Vækstministeriet skyder årligt 1,3 millioner kroner i det nye investeringsselskab, ligesom Bornholms Regionskommune lemper en række afgifter, der gør det billigere at drive slagteriet. Pengene fra medarbejderne og ministeriet skal sættes i produktionsanlæg, vedligeholdelse og drift af slagteriet. Til gengæld stiller Danish Crown en garanti for, at slagteriet ikke lukker de næste fem år.

I Venstre kalder man aftalen et »wake-up call« til regeringen.

»Det er et tydeligt bevis for, at der er brug for klare forbedringer af rammevilkårene for erhvervslivet i fødevaresektoren, før det kan betale sig at producere her i Danmark,« siger fødevareordfører Erling Bonnesen (V).

Aftalen kan først træde i kraft, når medarbejderne har godkendt den.