Procter & Gamble overgår forventningerne på top- og bundlinje

Procter & Gamble kom ud af andet kvartal en smule foran forventningerne på både top og bundlinje.

Foto: SCOTT OLSON. Procter and Gamble Co. hovedkvarter i Cincinnati, Ohio.
Læs mere
Fold sammen

Omsætningen i andet kvartal landede på 16,9 mia. dollar, svarende til næsten 118 mia. kr., hvilket var en spids højere end analytikernes prognose på 16,8 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Kerneindtjeningen per aktie landede på 1,08 dollar, ligeledes en smule bedre end analytikernes forventninger, der lød på 1,06 dollar per aktie.

P&G fastholder forventningerne til kerneindtjeningen per aktie, men har opjusteret forventningerne til toplinjen en smule og ser nu en salgsvækst på 2-3 pct. mod tidligere 2 pct.

Procter & Gamble-aktien ligger til et plus på godt 1 pct. i det amerikanske før-marked.