Problemet ikke alle ønsker at løse

Regeringen har sat ræven til vogte gæs i sagen om de 38 milliarder kroner, der er parkeret på klatpensioner.

Hovedparten af de såkaldte hvilende pensioner befinder sig i arbejdsmarkedspensionskasser, der hører under LO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen

38 mia. kr. har danskerne stående på pensionskonti, som der ikke længere indbetales på. Hovedparten af dem kunne med fordel flyttes og lægges sammen med en aktiv pension, som der stadig indbetales på. Dermed slipper man nemlig for, at der skal betales administrationsomkostninger begge steder. Desværre sker det i et alt for lille omfang. Problemet er nemlig, at danskerne ikke interesserer sig for pension. Det har politikerne erkendt, og derfor har de under Beskæftigelsesministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal hjælpe pensionsopsparerne med forslag til, hvordan de 38 mia. kr. bruges mere effektivt.

Resultatet af dette arbejde ser imidlertid ud til at blive noget af en skuffelse, da regeringen har sat ræven til vogte gæs. Ifølge Berlingskes kilder arbejder den magtfulde fagorganisation LO således knap så meget i pensionsopsparernes interesse, som de arbejder i egen interesse. Og hvorfor nu det? Jo, fordi hovedparten af de såkaldte hvilende pensioner befinder sig i arbejdsmarkedspensionskasser, der hører under LO. Altså handler det om, at de hvilende pensioner er med til at finansiere administrationsomkostninger i LO-baglandet.

Særligt pensionskasserne Industriens Pension og Pensam har en stor andel af hvilende pensioner, og hvis de blev flyttet væk fra pensionskasserne, ville pensionskassernes nøgletal i form af omkostninger per medlem stige betragteligt, et nøgletal, som pensionsbranchen konkurrerer på. I sidste ende kan det true pensionskasserne på deres eksistens.

Dét, der startede med at være en logisk øvelse i, hvordan man kan arbejde hen mod den mest effektive og lønsomme pensionsløsning for pensionsopsparerne, er altså blevet til en udvandet skrabeløsning, for at sikre at pensionskasserne ikke kommer i klemme.

Spørgsmålet er, hvad beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger til arbejdsgruppens endelige forslag, der tilsyneladende kun kommer til løse problemet for syv af de 38 mia. kr. En stor andel af klatpensionerne forrentes i øjeblikket negativt, og æder dermed sig selv op, så der er en betydelig samfundsmæssig gevinst i at flytte pensionerne over i ordninger, der forrentes positivt, samt spare flere hundrede millioner kroner om året i omkostninger.

Det bliver ligeledes spændende at se, hvad arbejdsgruppen har af argumenter for, at det kommende register, der skal skabe synlighed om klatpensionerne, kun skal indeholde pensioner i størrelsen 5.000 kr. til 20.000 kr. Hvorfor skal en klatpension på 25.000 kr. ikke fremgå i sådan et register?

Om ikke andet kan man trøste sig med, at den foreslåede ordning skal evalueres om tre år. Måske er de ansvarlige til den tid mere ambitiøse. Indtil da ser det ud til, at det i høj grad fortsat er op til pensionsopsparerne selv at tage affære og sikre sig, at ens opsparede pension ikke blot står og finansierer andres pension.