Private virksomheder melder sig klar med hjemmetest inden for få uger – dit spyt kan blive et afgørende våben

Test af mange flere danskere skal bane vej for genåbning af samfundet. Kviktest, der ikke skal så langt op i næsen, er en del af regeringens nuværende teststrategi, men flere private virksomheder melder sig klar med et ekstra våben i kampen mod corona.

Iværksætter og direktør Ulf Bech Christensen fra Odense-virksomheden PentaBase begyndte i maj 2020 at lave de første data på spytprøver. Nu erklærer han sig parat til at sende de første spyttest afsted inden for få uger. Thomas Lekfeldt

Spyt i en kop og afvent svar på, om du har corona eller ej.

Sådan lyder den korte version af en helt ny testmetode, som både danske og internationale virksomheder lige nu arbejder på højtryk for at udbrede til plejehjem, skoler, virksomheder og private hjem.