Private P-selskaber skovler penge ind

Landets to største private parkeringsselskaber Europark og Q-Park omsætter nu næsten for lige så meget som Københavns Kommunes parkeringsselskaber.

Europark er et af de to private selskaber, der tjener stadig flere penge på danskernes parkering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Preben Madsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en god forretning at tjene penge på danskernes behov for at stille bilen.

490 mio. kroner henter landets to største P-selskaber nemlig nu til sammen, skriver Børsen. Det er en fremgang på ca. 53,5 mio. kroner svarende til 12 procent.

Dermed nærmer de to P-selskaber sig nu til sammen Københavns Kommunes kommunale parkering, der henter suverænt flest penge på danskernes parkering. Sidste år var det knap 533 mio. kroner.

Q-Park og Europark bygger deres forretning på at indrette og drive betalingsparkering i butikskældre og storcentre med mere. Q-Park har taget første skridt mod at købe egne anlæg, da selskabet købte tre virksomheder, hvorfra man nu driver egne parkeringsanlæg.

Det eksempel afviser Europark, der er en den største af de to private spillere, at følge.

"Vi er det, man kalder en pure operator, og driver kun anlæg for vores kunder. Det er en koncernbeslutning," siger konstitueret adm. direktør Michael Christensen til Børsen.

Direktøren satser på fortsat fremgang. Han vil dog ikke sætte præcise tal på.

"Men både top- og bundlinje bliver bedre end i 2001," siger han til Børsen.