Private firmaer skal overtage teori- og køreprøver

Ventetider på teori- og køreprøver er nu blevet så lange, at en dør er åbnet for private firmaer.

Læs mere
Fold sammen
Lad private firmaer komme til, når politiet ikke magter opgaven,

Det er nu signalerne fra Christiansborg, efter at kørelærerne siden 2005 har klaget over lange ventetider på teori- og køreprøver, simpelthen fordi politiet ikke har tid.

Det skriver P4 Sjælland.

Justitsministeren har bedt Rigspolitiet om tilladelse til at ansætte ikke-politifolk til at assistere politiet med teori- og køreprøver. Det betyder, at de køreprøvesagkyndige fra det nu hedengangne statens bilinspektion atter kommer i spil og bag rattet hos eleverne.

Og Niels Rask, der i dag driver sin egen synshal i Slagelse, glæder sig til at hjælpe politiet.

- Jeg er klar! Jeg har gennemført tusindvis af køreprøver og vil på en måned kunne løse hele ventetiden i Vestsjælland, siger Niels Rask.

I følge formanden for Folketingets Færdselssikkerhedskommision Karsten Nonbo (V) vil der blive opslået en række stillinger som kan søges af køreprøvesagkyndige fra det tidligere statens bilinspektion, beredskabet, forsvaret og private kørelærere.

- mja