Private data på nettet skal beskyttes

Massevis af danskere aner ikke, at de giver lov til, at deres personlige oplysninger må bruges på nettet, når de melder sig til de forskellige tjenester.

Det med småt er alt for svært at forstå, og man risikerer, at ens oplysninger bliver misbrugt, advarer IT-sikkerhedskomitéen. Google her har haft flere sager med EU. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Det skal ændres, mener IT-sikkerhedskomitéen, som er nedsat for at komme med råd til, hvordan der kan strammes op.

»Borgerne er ikke klar over, på hvilken måde de giver netværkstjenesterne lov til at bruge deres personoplysninger, og vilkårene er ofte svære at forstå. Vilkårene for medlemskab skal gøres nemmere at læse og forstå. Desuden bør der løbende være oplysningskampagner, som gør det klart, hvordan borgerne bedst muligt kan sikre privatlivets fred og på samme måde benytte nettet optimalt. Særlige tiltag bør rettes mod børn og unge,« siger komitéens formand, professor dr. jur. Linda Nielsen.