Privatdetektiver lurede på IKEAs ansatte. Så fik en vred mand et afslørende usb-stik

En retssag mod den franske gren af IKEA har pustet til debatten om, hvor grænsen går for at overvåge ansatte. I den franske sag er det anklager om et »spionsystem« med brug af privatdetektiver og tidligere politifolk, der har vakt opsigt. Men i den digitale tidsalder bliver det samtidig mere og mere almindeligt at bruge overvågningsredskaber til at holde øje med medarbejderne.

En IKEA-ansat i den svenske møbelgigants varehus i Saint-Quentin-Fallavier nær Lyon i det sydlige Frankrig. Fire tidligere IKEA-direktører står tiltalt i en retssag om udspionering af ansatte i flere franske møbelhuse gennem flere år frem til afsløringer i 2012. Fold sammen
Læs mere
Foto: JEFF PACHOUD/AFP/Ritzau Scanpix

Det hele startede med et usb-stik, der tilfældigt blev fundet efterladt i en computer. Indholdet var opsigtsvækkende. Og i hænderne på en vred mand blev det en rygende pistol. Rettet mod den mægtige svenske møbelgigant IKEA.

Usb-stikket rummede elektronisk kommunikation mellem sikkerhedschefen for den franske gren af møbelgiganten og lederen af et privat detektivbureau. Og det afslørede flere års overvågning af medarbejdere og indsamling af personlige oplysninger, herunder tilsyneladende ulovlige tjek af strafferegistret via politikontakter. Mod betaling.

På den led opdagede den vrede mand blandt andet, at der også eksisterede et 55 sider langt dossier på ham selv. Han havde været med til at arrangere strejker. Men dossieret antydede, at han var psykisk uligevægtig, måske var på stoffer og af og til lugtede af alkohol.

Chikanesag

Den vrede mand hedder Adel Amara. En type, der råber op. Det var februar 2012, og han havde været tillidsrepræsentant i et IKEA-møbelhus i Franconville, men var blevet fyret og havde en sag hængende over sig for chikane og truende adfærd. Blandt andet over for chefer.

Ansatte i et IKEA-varehus i Plaisir nær Paris demonstrerer i februar 2010 for en bedre løn i forbindelse med strejker, der ramte de fleste af møbelgigantens varehuse i Frankrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: PIERRE VERDY/AFP/Ritzau Scanpix.

Selv kaldte han sig blot »effektiv« på medlemmernes vegne. Han mente, at det var fagforeningsarbejdet, der blev fundet problematisk.

Så usb-stikket havnede hos fagforeningen Force Ouvrière, der derpå lod det vandre videre til både en fransk undersøgelsesdommer og undersøgende journalister på det satiriske magasin Le Canard enchainé og netmediet Mediapart. Og siden er sagen så endevendt af ikke bare myndigheder, men stort set samtlige franske medier.

Retssagen

Men først lige op til påsken i år nåede sagen endelig til en domstol i Versailles nær Paris, ikke langt fra IKEAs lokale franske hovedsæde. Efter otte års efterforskning og fire skiftende undersøgelsesdommere. Samt ikke mindst fire fyrede IKEA-direktører senere.

Her står både IKEA selv samt 15 personer, heriblandt tidligere IKEA-direktører og politifolk, anklaget for ulovlig indsamling og videregivelse af personlige oplysninger. Det er anklager, der kan udløse op til ti års fængsel foruden bøder, herunder en bøde på op mod 3,75 millioner euro til IKEA selv.

Blandt de tiltalte er to tidligere direktører for IKEA i Frankrig, Jean-Louis Baillot og efterfølgeren Stefan Vanoverbeke, samt ikke mindst den helt centrale person i sagen, den tidligere chef for risikostyring i Frankrig Jean-François Paris. Han skal fra forskellige møbelhuse have indsamlet lister over personer, som han gav videre til privatdetektiver til videre undersøgelse.

Den tidligere chef for IKEA i Frankrig Stefan Vanoverbeke ankommer til domhuset i Versailles 22. marts 2021, da retssagen for ulovlig overvågning af medarbejdere startede. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARTIN BUREAU/AFP/Ritzau Scanpix.

»Spionsystem«

Sagen har været belastende for møbelgiganten, selvom IKEA fra starten har taget afstand fra de formodede ulovligheder og uetiske metoder samt afvist, at der skulle være tale om en etableret firmapraksis. I den franske gren har alt fra ansættelsesprocedurer til etiske regler fået en overhaling ifølge selskabet.

Men ifølge anklageskriftet var der tale om et decideret »spionsystem«, som blev benyttet i adskillige af IKEAs franske møbelhuse, koordineret af risikochefen Jean-François Paris med brug af mindst tre private sikkerheds- og detektivfirmaer. Retssagen har fokus på en periode fra 2009 til 2012, men ifølge anklagemyndigheden gik den omstridte praksis godt ti år længere tilbage.

Og det var tilsyneladende flere hundrede jobansøgere, medarbejdere og besværlige kunder, der blev undersøgt. I to tilfælde blev det fundet mistænkeligt, at ansatte på en IKEA-løn havde råd til at køre rundt i henholdsvis en Porsche og en BMW. En sygemeldt ansat blev mistænkt for at fingere lægeattester og tage til sin feriebolig i Marokko.

En anden medarbejder blev gransket efter at have smækket et opslag op på Facebook om IKEA-grundlæggeren Ingvar Kamprads formodede nazisympatier. Og ikke mindst strejker og fagforeningsaktivitet skal også have været noget, der udløste mistanke. Herunder skal de private sikkerhedsfirmaer også have anbragt folk internt til at lure.

Medlemmer af antiglobaliseringsbevægelsen Bizi er klædt ud som IKEA-ansatte, mens de bærer en kiste i protest mod små lokale butikkers død i Bayonne i det sydvestlige Frankrig i 2013 i forbindelse med planer om at åbne et IKEA-møbelhus i området. Overvågningen af ansatte skal blandt andet også have været motiveret af denne type protestaktioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: GAIZKA IROZ/AFP/Ritzau Scanpix.

»Monsieur IKEA«

Brugen af politikontakter til ulovligt at tjekke fortrolige straffeattester var ifølge Le Parisien udbredt nok til, at en politifunktionær i Val-d’Oise fik tilnavnet »Monsieur IKEA« blandt kolleger. Det skal være foregået mod betaling eller ifølge Mediapart mod gaver af blandt andet møbler.

Helt centralt har den tidligere risikochef Jean-François Paris hele vejen igennem og igen på retssagens første dag bekræftet en hel del af bevismaterialet. Han hævder, at det var en etableret praksis, da han kom til, og at instruksen ultimativt kom fra den daværende chef for IKEA i Frankrig, Jean-Louis Baillot. Det har sidstnævnte konsekvent afvist.

Risikochefen gentog under det første retsmøde også, at mens privatdetektiverne gav oplysninger direkte videre til ham, så gik betalingen for deres tjenester via det nationale hovedsæde nær Paris. Og det var immervæk med et budget på op mod 630.000 euro om året.

Jean-Louis Baillot var direktør for IKEA i Frankrig i en del af den periode, da den formodede ulovlige overvågning af ansatte fandt sted. Han måtte forlade den svenske møbelgigant efter afsløringerne, men har konsekvent afvist at kende noget til et »spionsystem«. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC PIERMONT/AFP/Ritzau Scanpix.

»I starten kom kurererne til min privatbolig. Ret hurtigt foregik det pr. mail og over telefonen. Når informationen var overgivet, slettede man mailen. Men fakturaerne ankom til hovedsædet, og jeg fik dem godkendt i hovedsædet; det foregik ikke i yderste diskretion,« forklarede han ifølge Le Monde.

Ud over risikochefen selv måtte også den tidligere frankrigschef Jean-Louis Baillot, den tidligere finansdirektør i IKEA Frankrig og den lokale HR-chef forlade møbelgiganten efter de første afsløringer i 2012.

Og som IKEAs advokat, Emmanuel Daoud, sagde, da retssagen begyndte: »Uanset hvad retten dømmer, er selskabet allerede straffet hårdt i forhold til sit omdømme.«

De digitale snushaner

Tidligere har der været lignende sager om intern overvågning, brug af privatdetektiver og ulovlig indsamling af private oplysninger hos blandt andet den tyske discountkæmpe Lidl.

Men har IKEA-sagen et opsigtsvækkende skær af skæg og blå briller over sig, så står den fysiske brug af snushaner med politikontakter også i kontrast til den stadig mere omfattende brug af mere skjult teknologisk overvågning, der er fulgt med den digitale tidsalder. Også på vores arbejdspladser.

Fra avancerede kameraer med ansigtsgenkendelse, der kan spore vores bevægelser rundt på jobbet, til software, der registrerer, hvor meget vi klaprer løs på tastaturet, eller hvor mange e-mail vi sender, mens vi sidder hjemme og arbejder. Redskaberne er mange. Og de bliver brugt.

Software, der sporer anslag på tastaturer, er blandt de digitale redskaber, der i stigende grad bliver benyttet for at følge ansattes produktivitet, især i forbindelse med hjemmearbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: ISSOUF SANOGO/AFP/Ritzau Scanpix.

Ifølge netmagasinet Wired er brugen af softwareprogrammer som Time Doctor, ActivTrak, Teramind og StaffCop til at følge medarbejderes hjemmearbejde skudt ekstra i vejret under coronapandemien. Det samme gælder videoprogrammer som Sneek, der gør det muligt at følge ansatte via computerens webkamera.

På samme vis findes der også spyware til mobiltelefoner og gps-sporing af erhvervskøretøjer.

I en undersøgelse fra 2018 fra den britiske fagbevægelses fællesforbund, TUC, svarede 56 procent af de adspurgte arbejdstagere, at de sandsynligvis blev overvåget på jobbet. En tredjedel mente, at deres aktiviteter på sociale medier blev sporet også uden for arbejdstiden. Og to tredjedele følte, at den voksende brug af teknologi til at overvåge dem skabte mistillid og kunne bruges til at diskriminere.

Samme TUC pegede i en nylig rapport på, at lovgivningen for beskyttelse af arbejdstageres rettigheder halter efter den voksende brug af kunstig intelligens (AI) og algoritmer på arbejdspladser til alt fra at spore produktivitet til at rekruttere nye ansatte via AI-systemer til at analysere videointerview. Bliver vi ikke bare afløst af, men også fyret af robotter?

Ansigtsgenkendelse

For nylig er netgiganten Amazons store datadivision, AWS, begyndt at markedsføre systemet AWS Panorama til erhvervskunder, der med kunstig intelligens kan analysere netopkoblede kamerabilleder til for eksempel at holde øje med, om vi overholder retningslinjerne for at holde afstand og bruge værnemidler under coronapandemien, eller spore andre sikkerhedsproblemer.

Selskabet har over for medier som Financial Times afvist, at systemet er tænkt som et overvågningsværktøj for at lure på ansatte, eller at ansigtsgenkendelse er bygget automatisk ind i systemet.

Men i forvejen har Amazon vakt debat omkring brug af digitale redskaber og kameraer til at følge medarbejderes produktivitet, især i selskabets store distributionscentre. Ud over kritik for at pace ansatte som robotter har blandt andet organisationen Open Markets Institute i en rapport sidste år fremført, at Amazon også kan bruge de teknologiske sporingsredskaber til at modarbejde forsøg på organisering af fagforeninger i USA.

Netop Amazons modstand mod fagforeninger har i den seneste tid vakt opsigt.

I IKEA-sagen indgår en lignende kritik for, at overvågningsmetoderne specifikt også er brugt til at holde øje med faglig aktivitet. Som den vrede mand med usb-stikket.