Priskrigen vil ikke gå væk

4-3-2... Der er stadig et teleselskab for meget i Danmark, hvis det skal være muligt at tjene penge. Selv TDC er presset af priskrigen.

Nyhedsanalyse af businessjournalist Thomas Breinstrup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De danske teleselskaber har skruet sig ind i en spiral, hvor priserne konstant drejes nedad, uden at de kan trække i nødbremsen og sige stop, af frygt for at kunderne ellers bare smutter over til konkurrenten.

Priskrigen på især mobilmarkedet har gennem snart et årti været så hård, at den i udlandet kendes som »den danske syge«. Danskerne kan derimod glæde sig over nogle af de laveste mobilpriser i Europa, og der er ingen udsigt til større ændring-er.Oveni kommer presset fra de store, udenlandske teknologigiganter som Google og Netflix, der leverer f.eks. film og TV-serier, som hos nogen overflødiggør et traditionelt TV-abonnement, som dermed også forsvinder fra teleselskaberne.

Gennem flere år har både eksperter og teleselskaberne selv erkendt, at der er mindst ét teleselskab for meget i Danmark i forhold til antallet af kunder. Det fik Telenor og Telia – nummer to og tre i Danmark efter TDC – til sidste år at begynde at lægge deres mobilnet sammen. Det er en operation, der slutter omkring nytår, så de fremover kan dele regningen.

En egentlig sammenlægning af to af de fire store teleselskaber, med kinesisk-svenske »3« som det fjerde, er ingen let sag. Reelt tjener kun TDC penge i Danmark, men både norske Telenor og svensk-finske Telia har store pengekasser. Topchefer i begge selskaber har tidligere sagt til Berlingske, at Danmark er en vigtig brik i deres strategi, selv om der ikke ruller et læs af trillebøre med penge hjem til Oslo og Stockholm. Samtidig har »3« gennem sit lavprisselskab Oisters aggressive tilbud hentet så mange kunder ind, at »3« ikke længere er lillebror i puslespillet, der derfor er låst fast.

»Ingen er presset nok, og ingen har stor lyst til at sælge fra,« som senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank sagde til Berlingske for en måned siden.

Telenors topchef, Jon Fredrik Baksaas, sagde dog forleden, at »alle muligheder er åbne« og har tidligere kryptisk luftet tanken, at Telenor i Danmark kunne være en ren erhvervsforretning, sådan som TDC gør det i Norden, og at privatafdelingen kunne sælges fra.