Prisen på solceller falder voldsomt

En ny opgørelse fra Energistyrelsen viser, at prisen på solceller er faldet markant det seneste år. Teknologien er dog stadig en af de dyrere måder at producere strøm på.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Prisen på solceller har fået et ordentligt gok nedad, viser en ny opgørelse fra Energistyrelsen.

Den statslige enhed laver med jævne mellemrum en liste over priserne på forskellige elteknologier. Prisen på solceller i denne liste er netop blevet opdateret, og den viser et overraskende stort fald.

Prisen for en produceret kilowatttime (kwh) er gået fra at koste lidt over 90 øre til nu at være et stykke under 60. Prisen kan ifølge Enerigstyrelsen falde med yderligere 40 procent frem mod år 2050.

Dermed er regningnen på solceller nu på omgangshøjde med prisen på havvindmøller. Prisen for denne teknologi er dog ikke blevet opdateret, og med det barske omkostningsfokus på møller, der er i øjeblikket, er det sikkert at antage, at også denne grønne teknologi er blevet billigere.

Energistyrelsen skriver som afsluttende bemærkning, at solceller må forventes at blive en mere prominent del af energimikset som følge af omkostningsreduktionen.