Prisen på kryptovaluta går op og op og op

Det koster nu mere end 63.000 dollar at købe en enkelt bitcoin, og analytikere forventer ikke, at det slutter her.

Der bliver fulgt grundigt med på storskærmen her i Seoul, hvor man kan følge kursen på kryptovalutaen bitcoin. Den har haft kronede dage gennem den seneste tid. Yonhap/EPA/Ritzau Scanpix

Frygten for ikke at være med ombord har fået kursen på kryptovalutaen bitcoin til at skyde i vejret som en raket, og der er kurs mod at nå hidtil usete højder for, hvor meget den er værd.

Torsdag formiddag, dansk tid, nåede kursen op over 63.000 dollar (434.000 kroner) for en enkelt bitcoin – kun to dage efter, at man skulle betale mere end 57.000 dollar for at blive ejer af en enkelt bitcoin.