Prisen på is er eksploderet

Ispriserne er strøget stødt i vejret de seneste år. Men is burde slet ikke være så dyre, som de er. Prisen på is er eksploderet i forhold til andre varer.

Filur er i år den billigste is i Friskos sortement. Men den burde koste fem kroner mindre, end den gør. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARINA HECKSCHER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kører du øjnene over is-plakaten og bliver fristet af Friskos tilbud, så skal du nemt slippe 20 kr. for en is. Og is koster faktisk meget mere, end de burde. Det viser en ny undersøgelse, som Sydbank har lavet i samarbejde med Danmarks Statistik.

Hvis is-priserne havde fulgt den generelle prisudvikling, så ville en Filur-is i dag ikke koste 9 kr. Den ville koste 4 kr. Den solgule Københavnstang ville du kun skulle give 8,5 kr. for - i stedet for 15 kr. Og en Magnum Classic ville ligge på 16,5 kr. i stedet for 21 kr.

Og den billigste is er den helt store synder. Her er prisen nemlig steget betydelig mere end prisen på den dyreste is. Ser man på Friskos isplakat, så er deres billigste is, som i år er en Filur, steget med 850 pct. siden 1980. Den dyreste is er derimod "kun" steget med ca. 390 pct.

Grunden til, at prisudviklingen for is er blevet meget dyrere end den generelle prisudvikling er blandt andet, at afgiften for sommerlækkerierne er steget betydeligt de seneste år.