Prince taber navnekrig til kiks

Prince-cigaretten må dele navn med en chokoladekiks.

Foto: Scanpix
Sø- og Handelsretten har netop slået fast, at kiksproducenten LU Scandinavia er i sin gode ret til at kalde sin chokoladekiks Prince - også selvom de fleste danskere forbinder navnet ned cigaretter fra House of Prince. Det skriver Jyllands-Posten.

Sagen begyndte, da LU Skandinavia - en del af Danone-koncernen - for to år siden ændrede navnet på sine kiks fra Prinzenrolle til Prince.

I afgørelsen lagde Sø- og Handelsretten vægt på, at chokoladekiks i modsætning til cigaretter ikke er sundhedsskadelige, og at der desuden er en stor afstand mellem de to typer af produkter.