- Når jeg kigger på resultatet før skat, er der en lille stigning i antallet af virksomheder, der giver underskud, men der er for mig at se ikke nogle alarmklokker, der ringer. Tværtimod ser de få underskud ud til at være relativt små og ufarlige, siger han.

Krisekommunikation en god forretning

De trænge tider viser sig tilsyneladende også i den kommunikation, som virksomhederne stadig efterspørger. Gennemgangen viser nemlig, at det er gået bedre for de dele af branchen, der specialiserer sig i krise- og forandringskommunikation og Public Affairs.

Brancheforeningen regner med, at de hårde tider også vil præge tallene for 2010, hvis ikke den generelle krisestemning i erhvervslivet skifter.