Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Elektronikkæden Power, der ind til videre har seks butikker i Danmark, planlægger nu et indtog i Sverige.
Det fortæller det svenske nyhedsbureau TT.
Det sker, fordi tyske Media Markt forlader det svenske marked. Norske Expert, der ejer Power, overtager alle kædens 27 butikker og åbner dem under Power-navnet, som i dag findes i Danmark og Finland.
Årsagen til salget er efter sigende, at det ikke er lykkedes for Media Markt at sætte sig på det svenske marked, siden deres første butik slog dørene op på svensk jord i 2006. Angiveligt skulle den tyske elektronikkæde have lidt et tab på i omegnen af 3 milliarder svenske kroner.
Forhandlingerne har stået på i længere tid, og kontrakten er allerede underskrevet, bekræfter centrale kilder. Media Markt vil dog ikke bekræfte overtagelsen.