PostNord-chef: »Man kan ikke være glad for et millionunderskud, men vi er stolte«

PostNord i Danmark leverer et millionunderskud, som dog er markant mindre, end det før har været. Firmaets administrerende direktør er tilfreds og kan skimte sorte tal i horisonten. Dansk Erhverv frygter, at statsstøtte kan give PostNord et forspring i forhold til private virksomheder.

Fra 1.366 millioner til 155 millioner svenske kroner. Underskuddet i den danske del af PostNord er skrumpet betydeligt, men der er stadig nok at arbejde med, siger administrerende direktør for PostNord i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Da PostNord i dag aflagde årsregnskab for hele forretningen i 2019, kunne den danske del af koncernen fremvise et underskud på ca. 155 mio. svenske kroner. Mens det kan virke som meget, er det en markant forbedring fra 2018s regnskab, hvor underskuddet var knap 1,4 mia. svenske kroner. Og den udvikling er de glade for hos PostNord.

»Det skyldes den omstilling vi er i gang med, som baserer sig på at fjerne omkostninger og levere en bedre service på pakker,« siger adm. direktør for PostNord i Danmark, Peter Kjær Jensen.

Selvom PostNord leverer et stort underskud, så er underskuddet alligevel betragteligt mindre, end det var sidste år,

»Man kan ikke være glad for et millionunderskud, men vi er rigtig stolte over det. Vi havde ikke troet, vi ville være så lang allerede nu, og vi kan se nul-resultatet ude i horisonten,« siger han.

Han understreger, at PostNord de sidste fire år har været foran den plan for genopretning af postvæsenets økonomi, som de sammen med politikerne lagde i 2016. Han siger også, at arbejdet med politikerne langt fra er ovre.

»Nu skal vi til at afdække, hvad det rigtige serviceniveau og den rigtige model for det danske postvæsen er. Vi håber og tror på, at vi er en stor del af løsningen, og vi håber på, at vi kan blive ved med at servicere danskerne,« siger han.

Desuden satser PostNord fortsat mere på at servicere danskere, der handler på nettet, ved at levere bedre service på en mere omkostningseffektiv måde.

»Men i sidste ende er det en politisk beslutning. Vi har sendt nogle forslag, som kan øge serviceniveauet, til politikerne. Nogle af de tiltag koster nogle penge, og det skal politikerne så vurdere, om de har appetit på,« siger Peter Kjær Jensen.

Dansk Erhverv: Mere statsstøtte er ikke vejen frem

Om hvordan PostNord i fremtiden skal få sorte tal på bundlinjen, er Dansk Erhverv klare i spyttet.

Peter Kjær Jensen, adm. direktør for PostNord i Danmark

»Vi har ingen interesse i at få statsstøtte, men alle ved, at det er ikke økonomisk bæredygtigt, at levere den brevvolumen, der er nu, til alle danskere i hele Danmark hver dag.«


I en pressemeddelelse skriver erhvervsorganisationen torsdag, at de ikke mener, at mere statsstøtte løser underskudsproblemerne i PostNord. I stedet vil de give PostNord større frihed til at hæve prisen på de typer forsendelser, som de taber penge på. Det er særligt brevforsendelser.

»I de kommende måneder vil der være politiske drøftelser i forhold til, hvad vi skal stille op med PostNord. Opgaven er at sikre en velfungerende postservice til danskerne uden statsstøtte, og samtidig fremme en sund konkurrence på området til gavn for kunderne. Det sker bedst ved at indskrænke kravene til PostNords postbefordring så mere overlades til markedet – eksempelvis pakkedistributionen – og samtidig give PostNord større frihedsgrader,« skriver Jakob Tietge, fagchef for forretningsservice i Dansk Erhverv, i pressemeddelelsen.

Dansk Erhverv opponerer desuden stærkt imod, at PostNord får lov til at gå ind på nye forretningsområder som for eksempel frag, med statsstøtte i ryggen, det dette vil være en »helt urimelig konkurrencesituation for private fragtvirksomheder.«

»Vi får ikke statsstøtte«

Peter Kjær Jensen køber dog slet ikke præmissen om, at PostNords statsstøtte er konkurrenceforvridende. Faktisk mener han slet ikke, at PostNord får statsstøtte.

Peter Kjær Jensen holder hårdt på, at PostNord er nøjagtigt ligeså udsatte for konkurrence, som private virksomheder er. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Petit/Ritzau Scanpix.

Da PostNord blev sat i verden, var det nemlig for at konkurrere på både breve og pakker, og da de sidste monopoler på det danske postmarked blev fjernet i 2011, stod PostNord tilbage med en befordringspligt, som forpligtede dem til at levere breve til hele Danmark.

»Vi har ingen interesse i at få statsstøtte, men alle ved, at det er ikke økonomisk bæredygtigt, at levere den brevvolumen, der er nu, til alle danskere i hele Danmark hver dag. Derfor vil vi gerne kompenseres for den nettoomkostning, der er, ved at løfte den opgave,« siger Peter Kjær Jensen.

Han kan godt se, at der er noget semantik i diskussionen om, hvorvidt PostNord modtager statsstøtte eller ej, men han ser deres pligt til at levere breve som en opgave, der skal løses af nogen – og som aldrig kan blive nogen overskudsforretning.

Den statsstøtte bliver ikke brugt til at give PostNords pakkeservice et forspring frem for andre leverandører af pakker.

»Der er ingen områder, hvor vi ikke er udsat for konkurrence på lige fod med alle andre virksomheder,« siger han.