Coronakrise, energikrise og fødevarekrise.

Kriserne har banket på døren i Stryhns Gruppen, og det hele er kun blevet værre med den russiske krigsførelse i Ukraine, der har sat det globaliserede marked under massivt pres.

»Det, vi oplever, kan man kalde the perfect storm.«

Det siger Kristian Kornerup Jensen, Stryhns Gruppens administrerende direktør.

Han åbner om de udfordringer, tiden og kriserne har bragt med sig, og hvad forbrugeren snart kan forvente sig af prisen på de produkter, der ender i indkøbskurven.

For hvad betyder den historiske mangel på snart sagt alt for koncernen, der producerer en lang række af de velkendte brands, danskerne ser hver dag i køledisken?

Hvor mange varer er egentlig blevet dyrere og mere besværlige hos en fødevareproducent som Stryhns Gruppen, der udover Stryhns egne produkter – måske mest velkendt leverpostejen – omfatter Graasten Salater, K-salat, Jensens Køkken og Langelænder Pølser?

Når direktøren taler om den perfekte storm, henviser han til, at det sidste halvår i 2021 allerede havde bragt udfordringer med sig.

Coronakrisen medførte problemer med en lang række leverancer på emballage og råvarer, mens dårlig høst og stigende energipriser også pressede inputprisen – de samlede omkostninger ved at producere produktet – op.

»Nu kommer der oveni en effekt af krigen i Ukraine, hvor globaliseringen aftager. Sammensuriet af det hele gør, at inputomkostningerne stiger endnu mere. I marts steg producentpriserne med 35 procent, og vi ved, at de fortsat er opadgående,« siger Kristian Kornerup Jensen og henviser til tal fra Danmarks Statistik.

Prisen på leverpostej

Kristian Kornerup Jensen kan ikke blive specifik på, præcis hvor meget prisen i indkøbskurven vil stige for koncernens produkter.

Han har dog et meget godt estimat for, hvad der skal forventes.

»Jeg vil skyde på, at det i det første halvår udmønter sig i en prisstigning på cirka 20-25 procent fra fødevarebranchen ind imod detailbranchen. Og det vil nok udmønte sig i en prisstigning fra detail ind mod forbrugerne på cirka ti procent. Det er cirka det, vi vil se, i forhold til hvordan det typisk hænger sammen.«

Når I hæver priserne, kommer I så til at få mere profit, end I gjorde på jeres produkter for eksempelvis et år siden?

»Nej, det gør vi ikke. Vi kæmper med at inddække vores omkostninger.«

»Det handler jo om to ting. Der er problemer med at skaffe råvarer og opretholde driften, og det andet er at prøve at følge med de prisstigninger, der rammer os fra vores leverandører. Men værdikæden betyder jo, at vi notorisk er lidt bagud,« siger Kristian Kornerup Jensen.

Og en kort gennemgang af de inputomkostninger, der er steget, er egentlig ikke specielt kort.

Der er den massive stigning i energiomkostningerne, hvor gaspriserne på det europæiske marked er steget mere end 1.000 procent i løbet af det seneste år, hvilket presser priserne på andre energikilder op.

»Energiomkostningerne, der stiger for os, stiger jo også for vores leverandører, og al transport til og fra os er blevet dyrere,« siger Kristian Kornerup Jensen.

Dertil er der priserne på råvarer som æg, al slags kød og noget så elementært som vegetabilsk olie. Ukraine er eksempelvis verdens største producent af solsikkeolie.

»Vi bruger ikke solsikkeolie, men rapsolien bliver jo dyrere, når der er mangel på solsikkeolie,« siger direktøren.

Så er der emballage som plastik, pap, karton og aluminium, der også er blevet markant dyrere. Aluminiumprisen er meget afhængig af energiomkostningerne, mens der er globalt mangel på papir, ikke mindst på grund af en omfattende strejke hos verdens største papirproducent i Finland.

På Stryhns Gruppens fabrikker skal der også bruges produktionsmaterialer og reparationer, og rengøring og vedligehold er også blevet dyrere, forklarer direktøren.

Hærdet organisation

Koncernen har nedsat en »taskforce, der arbejder med leveringsproblemer fra leverandører«.

»Vi er ude i at måtte bytte leverandører og råvarer ud for at holde driften i gang, og ofte driver det højere omkostninger,« siger Kristian Kornerup Jensen.

Han forklarer som eksempel, at strejken på papirfabrikken i Finland har betydet, at de har måttet udskifte papiretiketter med plastik.

Den lange gennemgang af ting, der kan give enhver direktør hovedpine, foranlediger spørgsmålet, hvordan det egentlig påvirker Kristian Kornerup Jensen og Stryhns Gruppen.

»Under corona så jeg jo, hvordan organisationen herude kunne omstille sig til en helt ny verden i løbet af meget kort tid.«

»Det, at jeg så den omstilling, og at vi kom igennem den, gav mig ro i maven til den næste krise, og jeg har set en organisation, der har taget fat med krum hals.«

Er du fortrøstningsfuld?

»Jeg er fortrøstningsfuld for, at vi kan få det bedste ud af situationen. Men der sker noget hele tiden, og jeg er helt sikker på, at vi ikke har set alt endnu. Vi må kæmpe os gennem det her år, som bliver et atypisk år,« siger Kristian Kornerup Jensen.