Positiv spiral kan løfte Danske Bank massivt

Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, finder det fortsat helt centralt, at banken når sine indtjeningsmål. For det kan sætte en positiv spiral i gang

Med øget lønsomhed vil Danske Bank kunne få en rating upgrade, og så starter en positiv spiral, pointerer bankens formand Ole Andersen. Fold sammen
Læs mere

Der ligger et uforløst tocifret milliardbeløb i årlig indtjening og venter på Danske Bank. Men for at få fingre i denne skattekiste, skal Danske Bank løse en enkelt, men svær opgave – at få indtjeningen markant i vejret.

Det skyldes, at det for en bank som Danske Bank handler om at få adgang til billigere finansiering. Men for at få adgang til de billige lån, skal banken ligesom en bankkunde have vurderet sin kreditværdighed.

Det skal Danske Bank også hos kreditvurderingsbureauer som Standard & Poor’s og Moody’s – og disse bureauer altså se en forbedret egenkapitalforrentning, før de giver Danske Bank en bedre kreditkarakter.

Derfor er det så vigtigt, at Danske Bank når sine indtjeningsmål, forklarer Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen:

»Der er et ønske om, at vi får øget vores lønsomhed så hurtigt som muligt, så vi kan få denne her rating upgrade, så starter vi en positiv spiral, og så bliver mange ting nemmere.«

En række analytikere har tidligere sået tvivl om, hvorvidt Danske Bank når sit mål om en egenkapitalforrentning på 12 procent om året fra 2015 – og samtidig kan være blandt de tre bedste banker i Norden på det punkt.

»Vi er ikke kortsigtede i Danske Bank. Vi er godt klar over, at den her forandringsproces ikke sker fra den ene dag til den anden. På den ene side er vi tålmodige, og det skal forstås sådan, at vi ikke har urealistiske forventninger til, hvor vores lønsomhed skal hen i de næste 12-18 måneder. Men det er rigtig vigtigt for os at få den her rating upgrade på plads. Der skal ikke gå mange år, før den kommer på plads.« Havde Koldings tvivl i forhold til at nå målet betydning for fyringen? »Nej, vi var enige om de mål, og dem var Kolding også enig i. Det er et spørgsmål om de kompetencer, der skal sikre, at vi kommer derhen hurtigst muligt,« siger Ole Andersen.

At der er et stort milliardpotentiale for Danske Bank ved at reducere sine finansieringsomkostninger har seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet flere gange påvist i sine undersøgelser af, hvad bankerne betaler for at finansiere sig.

For eksempel betalte Danske Bank i 2012 i gennemsnit 1,32 procent for at finansiere sig. Til sammenligning betalte Nordea, som har en bedre kreditvurdering, 0,97 procent for at finansiere sig. I denne beregning ligger der et stort uforløst milliardpotentiale, idet Danske Bank har et firecifret milliardbeløb, som skal finansieres.

En særlig stor torn i øjet på Danske Bank er, at de øvrige nordiske storbanker har samme kreditvurdering, som da de gik ind i krisen, mens Danske Bank ligger tre trin lavere – og Standard & Poor’s nedjusterede i sommer forventningerne til Danske Bank fra positive til stabile, blandt andet på grund af de mange F1-lån i det danske bank- og realkreditsystem.

Derfor var et af Eivind Koldings sidste offentlige selvmål, hans ønske om politisk regulering af F1-lån, som blev skudt ned af politikere og de øvrige banker, måske en drøm om en genvej til en bedre kreditvurdering.