Porsches populære SUV-model Cayenne skal i fremtiden køre på el. 

Det bekræfter den tyske bilgigant. 

Der er tale om Porsches fjerde generation af Cayenne-modellen, som fra 2025 kommer til at være eldrevet. 

Modellen så første gang dagens lys i 2003 og er siden blevet en af bilproducentens mest populære modeller. 

Og med sin nye elektriske motor skriver Cayennen sig ind i Porsches nye strategi, hvor både el og konventionelle biler kommer til at spille en rolle. 

Således vil Porsche fortsætte produktionen af sin tredje generation af Cayennen, som vi kender den i dag. 

Ifølge det britiske bilmedie Car Magazine er Porsches strategi en del af et større billede i bilindustrien, hvor verdens førende producenter umiddelbart slækker på farten i forhold til omstillingen til eldrevne biler. 

Således skriver mediet, at Audi eksempelvis også har forlænget sit planlagte salg af konventionelle biler. 

Og det kan måske vise sig at være fornuftigt nok, hvis man kigger på forbrugernes tilslutning til elbilmarkedet. 

I maj i år faldt salget af elbiler med 12 procent, mens Tesla, der er førende på elbilmarkedet, faldt med hele 34 procent. 

Men det forhindrer altså ikke Porsche i at slå fast, at fremtiden for deres Cayenne-model er elektrisk.