Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
DSB overlader udgivelsen af kundemagasinet Ud & Se til Datagraf Communications, meddeler statsbanerne. Det 32 år gamle magasin har været i hænderne på tusindvis af danskere og forhåbentlig underholdt dem i timevis på togture tværs gennem landet.
Ud & Se er ifølge DSB blandt de mest læste magasiner i Danmark – seneste læsertal er 570.000 – og har gennem tiden fået en række designpriser, herunder den eftertragtede SPD-pris i New York samt priserne som bedste magasindesign, bedste forside og bedste opslag fra Magasindesignere i Danmark. "Det er altid vemodigt, når nogen flytter hjemmefra – som nu med Ud & Se, der har været en fast del af DSB’s kommunikationsafdeling i mange år. Jeg er overbevist om, at Ud & Se vil udvikle sig bedst både redaktionelt og økonomisk i selskab med andre magasiner," siger DSBs kommunikationsdirektør Jakob Høyer.
Datagraf Communications står i forvejen for produktion af en lang række andre magasiner som Scanorama, Ugeskrift for Læger, magasinet Ældre Sagen, Nordeas Brief og DTUs Dynamo.
DSBs kommunikationsdirektør vil fortsat være ansvarlig udgiver af Ud & Se, og redaktør Karen Gahrn og designer Katinka Bukh følger med bladet til dets nye hjemsted, som allerede i to år har stået for annoncesalget til magasinet.