Politisk storm om betalt bane til overhaling på nettet

USA lægger op til, at man kan købe sig til en plads i overhalingsbanen på internettet. Kritikerne anser det for at være dødsstødet for, at al trafik på nettet behandles lige, og Europa-Parlamentet har for nylig netop begrænset samme muligheder i EU.

Muligheden for betalte overhalingsbaner på internettet har bragt sindene i kog i USA. Billedet er fra en demonstration i Washington DC, hvor der protesteres imod et forslag om at lempe reglerne om, at al internettrafik skal behandles lige. Foto: Karen Bleier/AFP Fold sammen
Læs mere

Et politisk stormvejr har rejst sig i USA, efter at den øverste myndighed på teleområdet har fremlagt en plan, der vil forbyde internet-udbydere at blokere eller nedsætte adgangshastigheden til bestemte netsteder, men som samtidig vil tillade, at indholdsleverandører kan betale for, at deres brugere får hurtigere og mere pålidelig adgang, hvis ellers betalingen er »kommercielt rimelig«, så også konkurrenter kan købe samme ydelse.

Federal Communications Commission (FCC), der på nogle områder svarer til den danske Erhvervsstyrelsen, som her i landet er øverste tele- og IT-myndighed, besluttede forleden med tre stemmer for og to imod at sende planen med det ømtålelige spørgsmål i høring i fire måneder.

Kritikerne er bekymrede for, at der nu opstår særlige forkørselsbaner for virksomheder, der betaler, så alle andre oplever en langsommere internethastighed. De ser det som et dødsstød for den såkaldte netneutralitet – nemlig princippet om, at al internettrafik behandles lige. Der var da også massive protester, mens FCC afviklede sit åbne møde, og flere måtte smides ud af salen undervejs.

Obama presses

Særlig demokratiske vælgere er skuffede, og præsident Barack Obama bliver nu presset af sagen. Han sagde under sin valgkampagne i 2008, at han gik ind for netneutralitet, men han har sidste år udpeget formanden for FCC, Tom Wheeler, som nu sammen med de to andre demokrater i kommissionen stemte for forslaget, mens de to republikanske medlemmer gik imod, fordi de er imod stort set enhver regulering af bredbåndsbranchen.

Tom Wheeler måtte tilbage til tegnebordet og gentænke en løsning, efter at en domstol i januar i år slog fast, at FCC som myndighed ikke har ret til at blande sig i, at en af de helt store internetudbydere, Verizon, begyndte at tage betaling for trafikken på sit netværk. Siden har både Verizon og den anden store udbyder, Comcast, indgået aftale med netfilmtjenesten Netflix, som betaler for at sikre ordentlige forbindelser ud til kunderne ved at koble Netflix’ servere direkte til udbydernes net. Netflix står for omkring en tredjedel af USAs internettrafik i »myldretiden« i de tidlige aftentimer, men er ikke tilfreds med udspillet.

»Vi forbliver bekymret over, at de foreslåede tiltag kan legalisere diskriminering og således skade innovationen og stramme amerikanske forbrugere med en bredbåndsoplevelse, som er værre end den, de allerede har,« siger Netflix til avisen USA Today.

Tom Wheeler fastholder, at intentionen med de nye regler er at bevare det åbne og frie internet.

»Hensynet, som vi ser på i dag, handler ikke om, hvorvidt internettet skal være åbent, men hvordan og hvornår vi har reglerne på plads for at sikre et åbent internet,« siger han.

EU vil ikke være med

Store udbydere som AT&T og Verizon ønsker så få regler som muligt, så de ikke bliver hegnet ind, men kan udvikle området, mens de store internetgiganter som Google, Microsoft og Amazon arbejder for at sikre, at deres data og indhold ikke blokeres eller diskrimineres på grund af konkurrencen. Flere end 100 teknologiselskaber – heriblandt Google, Facebook, Twitter og Amazon – har i en sjælden, fælles henvendelse kaldt FCCs nye regler for »en alvorlig trussel for internettet«.

De foreslåede ændringer stemmer ikke overens med, hvad der arbejdes med i Europa. I april stemte Europa-Parlamentet for at begrænse internetudbydernes mulighed for at tage betaling for, at nogen kan lægge sig i overhalingsbanen. Parlamentet besluttede også, at mobil- og bredbåndsudbydere ikke skal kunne blokere for tjenester, som konkurrerer med, hvad de selv tilbyder kunderne.

De europæiske regler mangler endnu nogle nik, før de sandsynligvis med årets udgang bliver lov. Holland og Slovenien har allerede gjort principperne gældende i deres lovgivning.

Det nye regelsæt er i høring i USA frem til 15. juli, og der kan ventes et væld af reaktioner, som vil betyde, at der går lang tid, før de nye regler kan træde i kraft.