Politisk interesse for udvidet whistleblower-ordning

Der kan være mening i at se på en udvidet whistleblower-ordning, lyder det fra et flertal i Folketinget. I Norge skal alle virksomheder have alarmsystemet.

Et flertal i Folketinget vil åbne op for muligheden for whistleblower-ordninger. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste ugers erhvervsdækning har i høj grad handlet om ét forhenværende selskab: OW Bunker.

Selskabet gik på spektakulær vis konkurs, og efterfølgende har flere af de mest centrale ansatte kastet ansvaret for krakket henholdsvis op og ned i firmaets kommandorækker.

Lavere rangerende medarbejder mener at have orienteret ledelsen om løbske kreditter og dårlige handler, men sikkert er det i hvert fald, at rapporteringen ikke er sket gennem en whistleblower-kanal. Sådan en havde OW Bunker ikke.

Og det kan give god mening at få set på, om alle virksomheder med et dansk CVR-nummer lovpligtigt skal have en, mener et flertal i Folketinget. I dag gælder det kun finansielle virksomheder.

"Man kan sagtens overveje, om ikke man skal udbrede de her ordninger. Vi har tidligere haft debatten om Nets, og jeg synes, regeringen bør tage temperaturen på området, så vi kan få en aktuel vurdering, " siger Peter Skaarup, der er retsordfører hos Dansk Folkeparti, "Vi skal passe på, at vi ikke belaster virksomheder med mere bureaukrati, men jeg mener, at vi i retsudvalget bør høre ministeren efter nogle svar."

S: Lad os tage diskussionen

I disse dage er retsudvalget ved at undersøge muligheden for at indføre whistleblower-ordninger i det offentlige. Oven på finanskrisen indførte man lovpligtige ordninger for den finansielle sektor, men udlod ved den lejlighed at medtage hele den private sektor. Det har man dog gjort i Norge, hvor alle virksomheder skal have en ordning, der gør det muligt for medarbejderne at rapportere om ulovligheder.

"Det undrer mig noget, at en så stor virksomhed som OW Bunker ikke havde en whistleblower-ordning. Men jeg mener ikke, at sådan en ordning er en 100 procents garanti," siger Trine Bramsen, retsordfører hos Socialdemokraterne.

"Jeg synes, det giver god mening at tage diskussionen om, hvorvidt vi skal udvide ordningen, men jeg ser det lidt som en falliterklæring, hvis vi fra politisk hold skal diktere det - virksomhederne må selv kunne finde ud af det."

Et skridt længere til venstre for regeringspartierne vil man ikke nøjes med diskussionen. Her er der opbakning til, at ordningen udvides til alle selskaber:

"Man kunne sagtens overveje på baggrund af den her sag, om man også skulle lovfæste for andre sektorer. For hvis der er medarbejdere, der sidder inde med viden, som kan forhindre sådan et kollaps, så er det i alles interesse, at det kommer ud," siger Karina Lorentzen, retsordfører for SF.

Retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, vil entydigt have whistleblower-kanaler. Om firmaet er finansielt, privat eller offentligt.

"Det er min klare holdning, at vi skal have taget hånd om det her. Vi har et generelt samfundsansvar for at forhindre økonomisk kriminalitet - det er ikke kun et problem for virksomheder, det er et problem for os alle sammen," siger hun.

Konservative afviser

Hos Konservative er retsordfører Tom Behnke fint tilfreds med, at whistleblower-ordningen kun dækker den finansielle del af det private erhvervsliv. Han er ikke interesseret i at skabe yderligere byrder for erhvervslivet, og mener desuden, at problemet har en selvreguleret løsning.

"Udgangspunktet er, at man bør have et arbejdsklima, hvor man kan sige fra og gå til sin overordnede. Ud over den finansielle sektor, så mener jeg ikke, at der er et behov for at have en lovgivningsmæssig whistleblower-ordning," siger Tom Behnke,  "Det er et privat anliggende, og hvorvidt en privat virksomhed gør det ene eller det andet, det må virksomheden selv bestemme."