Politisk forlig om bedre mobil- og internetdækning klar inden sommer

Den store, politiske plan for at sikre ordentlig mobil- og internetdækning i hele Danmark er klar inden sommerferien, satser teleministeren på. Og han er klar til at undvære nogle af indtægterne til statskassen for at sikre, at det sker.

»Mit håb er, at alt er på plads inden sommerferien,« sagde Lars Christian Lilleholt om udsigten til, at det længstvarende, politiske forlig - teleforliget fra 1999 - kan blive moderniseret med bred opbakning fra Folketinget. Fold sammen
Læs mere

Et nyt og bredt, politisk forlig om, hvordan mobil- og internetdækningen skal styre Danmark fremad og sikre, at alle danskere får ordentlige forbindelser, skal være på plads inden sommerferien - og staten er indstillet på at tage færre penge fremover, når teleselskaberne skal købe retten til at kunne levere ordentlige signaler.

Det sagde energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), som har det øverste ansvar på telebranchen, da han mandag formiddag åbnede konferencen om fremtidens telepolitik i København.

»Mit håb er, at alt er på plads inden sommerferien,« sagde han om udsigten til, at det længstvarende, politiske forlig - teleforliget fra 1999 - kan blive moderniseret med bred opbakning fra Folketinget. Netop det er afgørende vigtigt.

»En fremtidssikret telepolitik står stærkere med et bredt, politisk flertal bag sig. Jeg har allerede haft mange gode snakke med flere og fået værdifulde input, og jeg håber, at vi på Christiansborg kan blive enige om langsigtede principper og konkrete initiativer, der kan lette branchens byrder her og nuog sikre gode rammebetingelser for den danske telebranche,« lovede han den fremmødte skare af branchefolk fra hele den danske tele- og internetbranche.

Der er bredt, politisk enighed om at fastholde grundprincipperne for den videre udvikling, nemlig at alt sker på markedsvilkår og med teknologineutralitet. Der skal derfor såvidt muligt ikke skydes statsstøtte i at få ordentlig dækning, og det må ikke være en bestemt type af forbindelser - enten fastnet, kabel-TV, fibetnet eller mobilnet -, der skal fremmes. Den bedste teknologi i et givent område skal vinde, er politikerne stort set alle enige om.

»I dele af Danmark er mobil- og bredbåndsdækningen katastrofalt dårlig. Der vil være steder i landet, hvor det er helt uladssiggørligt at opnå ordentlig dækning, også på mobilområdet, men vi skal have et højt ambitionsniveau. Derfor vil der også ved de næste auktioner over frekvenser blive stillet krav, for det er vigtigere at få bedre dækning end at få penge ind for licenserne,« slog ministeren fast.

Netop prisen, som teleselskaber og internetudbydere betaler for at købe retten til at kunne bruge de nødvendige radiofrekvenser til mobilsignaler, har været kritiseret. For en måned siden betalte de fire store teleselskaber - TDC, Telenor, Telia og »3« - tilsammen omkring en milliard kroner for fortsat at kunne bruge 1.800 MHz-frekvensen, som er afgørende vigtig for deres landsdækkende mobilnet. De store beløb trækkes ud af teleselskabernes investeringer, så der ikke er lige så mange penge at fortsætte udbygningen af både mobil- og jordnet med.

»Regeringen har lige fået en milliard kroner ind på den seneste frekvensauktion. Da man udbød 3G-licenserne i 2001, kom der fire milliarder kroner i statskassen. Dengang valgte man at bruge en god del af pengene til generelle digitaliseringstiltag, så pengene ikke blot gik i statskassen,« mindede Adam Lebech, direktør for Dansk Industris brancheorganisation for tele og IT, DI Digital, ministeren om.

Teleselskaberne investerer omkring seks milliarder kroner om året i Danmark i udbygning af mobil- og bredbåndsnet, men investeringerne er faldet gennem mange år. Det har medført mange advarsler om, at Danmark ikke kan fastholde sin internationale førerposition.

Ordentlige forbindelser er f.eks. afgørende for, at politikernes ønske om at kunne spare mere end milliard kroner om året ved at gøre det muligt i langt højere grad for danskerne at kunne betjene sig selv på nettet, kan lade sig gøre. Det er umuligt, hvis folk bor i områder, hvor forbindelserne er elendige.

Både den nuværende og tidligere regerings mål er, at alle danskere - uanset hvor i landet de bor eller arbejder - senest i 2020 skal kunne købe en internetforbindelse på mindst 100 megabit i sekundet ind i huset og mindst 30 megabit ud ad huset. Om den kommer trådløst via mobilnettet eller gennem et kabel i jorden, er underordnet. Men den skal være mulig at købe.