Politisk flertal forlænger hjælpepakkerne: Gælder også dem, »som skal bruge lidt tid på at kæmpe sig tilbage«

Erhvervsministeriet har i en pressemeddelelse offentliggjort, at et bredt politisk flertal er enige om at forlænge de generelle hjælpepakker frem til 5. april. Det kommer også til at gælde dem, der må åbne fra mandag. Netop det advarede økonomiprofessor Philipp Schröder imod tidligere onsdag.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har sammen med regeringen og et bredt flertal i Folketinget besluttet at forlænge de generelle hjælpepakker frem til 5. april. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Et bredt politisk flertal er enige om, at de generelle hjælpepakker skal forlænges frem til 5. april.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelse.

Det sker til trods for, at genåbningen går i gang på mandag, hvor blandt andet landets udvalgsvarebutikker må slå dørene op igen.

»Det er rigtig godt, at vi nu kan åbne rigtig mange danske butikker igen, så vi kan få gang i økonomien og liv i gågaden. Men vi kan ikke åbne alt på en gang, og på sundhedsmyndighedernes råd er der derfor nogle, der må vente lidt endnu,« siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i meddelelsen, og tilføjer:

»Derfor skal hjælpen selvfølgelig også fortsætte både for dem, der må vente lidt længere med at slå dørene op, og for dem, som skal bruge lidt tid på at kæmpe sig tilbage. Det er jeg glad for, at vi er blevet bredt enige om i Folketinget.«

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet, hvor det understreges, at »uanset at nogle restriktioner på nogle områder nu lempes«, vil man »videreføre de eksisterende hjælpepakker«.

Derfor gælder det eksempelvis fortsat, at en selvstændig kan søge om hjælp, hvis man oplever mere end 30 procents nedgang i omsætningen, ligesom kompensation for faste omkostninger og lønkompensationen fortsætter.

Derudover gives der mulighed for at butikskæder, hvor en af butikkerne eksempelvis er placeret i et storcenter og dermed skal forblive lukket, kan søge kompensation for 100 procent af de faste omkostninger op til 100.000 kroner pr. enhed.

Økonom talte for udfasning

Det sker samme dag, som økonomiprofessor Philipp Schröder fra Aarhus Universitet, der sad med i den økonomiske ekspertgruppe, som i foråret analyserede hjælpepakkerne og rådgav politikerne om udfasningen i forbindelse med genåbningen, talte imod en videreførsel af hjælpepakkerne.

»Den helt principielle og grundlæggende logik om, at man i takt med genåbningen skal udfase hjælpepakkerne, gælder også nu. Hele logikken i hjælpepakkerne er at bevare en økonomisk struktur, som gør det muligt at komme i gang, når det igen er muligt. Men nu er vi et år inde i krisen, og derfor skal økonomien tilpasse sig, og det er allerede i fuld gang, for forbrugerne søger nu i højere grad mod eksempelvis onlineshopping,« sagde han til Berlingske.

Han påpegede samtidig, at der ikke er nogen grund til at bevare en økonomisk struktur, der ligner den før coronakrisen, for markedet ser i dag anderledes ud og vil også gøre det om et år.

»Folks adfærd forandrer sig, og derfor er det fortænkt at fastfryse de eksisterende strukturer. Der er mange sektorer og virksomheder, som klarer sig strålende under krisen, og ved at fastholde hjælpepakkerne bevarer man også forretningskoncepter, som ikke er levedygtige i tiden efter coronakrisen.«

Læs hele interview med økonomiprofessoren her.

Erhvervslivets store ønske

Berlingske beskrev onsdag morgen, hvordan netop en forlængelse af de generelle hjælpepakker er et stort ønske hos landets erhvervsorganisationer.

Eksempelvis sagde Dansk Industris erhvervsjuridiske chef Kim Haggren, at hjælpen til virksomheder »ikke kan stoppe fra den ene dag til den anden«.

»Vi ser gerne, at de brede kompensationsordninger fortsætter, så det hjælper alle virksomheder, der har en stor omsætningsnedgang under coronakrisen,« siger han.

Frygten hos erhvervslivet har været, at man ville lave mere målrettede hjælpepakker, som det var tilfældet i sommeren og efteråret 2020, der ikke holdt hånden under virksomheder, som oplevede stor omsætningsnedgang, hvis ikke de var ramt af restriktioner.

Frygten er eksempelvis, at nogle restriktioner vil sætte en begrænsning for omsætningsmulighederne ved, at en restaurant eksempelvis ikke har plads til så mange gæster som normalt, men også at folks adfærd måske vil være forandret på grund af smitterisikoen ved at gå ud.