Politikerne slår plat på data

E-tinglysningen gør skatteyderne til grin, mens politikerne smiler hele vejen til banken. De tager rask væk 120 eller 175 kroner for register-kig, der koster få ører.

Tegning: Jens Hage Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Staten er en plattenslager. Politikernes påstande om skattestop, afbureaukratisering, effektivisering og gennemsigtighed i den offentlige forvaltning klinger hult, når man tager et kig på statens salg af data.

Politikerne viger end ikke tilbage fra at ville tjene på egne fejl og på at sælge noget, som andre har betalt dyre skattepenge for. Går den, så går den, og det gør det.

Staten sætter en ublu prislap på kig i data, men politikerne taber ikke stemmer på det, idet misgerningen rammer spredt, så en massiv protestbevægelse ikke opstår. Men det burde koste politikerne dyrt, da konsekvenserne er skadelige for retssikkerheden og udviklingen af både den offentlige og den private sektor Danmark.

Jeg vil illustrere disse bastante påstande med det mest ekstreme eksempel, og det er den nye digitale tinglysning. Skatteyderne har været til lommerne for at lægge flere hundrede millioner kroner til satsningen. Et skøn fra Domstolsstyrelsen, som Tinglysningsretten er tilknyttet, lyder således: Udviklingen af it-systemet har kostet omkring 100 millioner kroner. Yderligere omkring 200 millioner kroner gik til indskanning af tinglysningspapirer (75 millioner A4-ark), samt til frikøb af data - fra anden offentlig myndighed!

Den årlige effektiviseringsgevinst ved e-tinglysningen anslås til at være på 100 millioner kroner. Nu skulle man tro, at Staten kvitterede for hjælpen fra skatteyderne ved at åbne for adgang til oplysningerne til kostpris, og den er lav. Udgiften, når man klikker sig ind på tingslysningsregistret på en sag, kan knap gøres op i ører, men alligevel fyger det med opkrævninger på 30 kroner, 120 kroner eller 175 kroner pr. kig afhængig af detaljeringsgrad. Modtagere er blandt andre de købsinteresserede, ejendomsmæglere, boligrådgivere og medier, der tjekker spor efter ejendomssvindlere. Kun borgeren, hvis tinglysning det gælder, får nogle gratis klik.

Store tab på forsinket tinglysning

Helt uanstændig er afgiftspolitikken i den nuværende fase af e-tinglysningen. Problemet med konceptet – det overraskende store antal sager, der måtte tages ud til manuel behandling - har forsinket tusindvis af tinglysninger i mange måneder. Det belaster sagesløse ejendomskøbere og -sælgere med tre-cifrede millionbeløb pr. måned til påførte ekstra renteudgifter. Dertil kommer, at det i høj grad har været op til borgere selv og deres rådgiver at påpege de fejl, der er opstået, og naturligt nok har det spredt megen nervøsitet, hvorfor der laves ekstra tjek i tingslysningsregistret. At sende regninger på 120 eller 175 kroner til folk, der tjekker om tinglysningsretten har fået udbedret sin fejl, er ikke klogt.

For at føje spot til skade har politikerne desuden sat stopper for, at tingslysningsoplysninger gratis kan tjekkes på statstidende.dk. ”Tinglyste skøder og lån i fast ejendom er overført til www.tinglysning.dk”, lyder beskeden hos Statstidende. Jovist, skatteyderne skal blot malkes yderligere.

EU har ellers i et direktiv fastslået, at det er i strid med gode principper, hvis et medlemsland kræver afgifter for bevillingsfinansierede data udover kostpris. EU’s duksedreng, Danmark, har imidlertid ikke rettet ind, blot tyet til et Tribini-agtigt trick. Politikerne kalder afgiften for kik i tinglysningsregistret for en ”skat”, og skatten kan EU ikke blande sig i.

I embedskredse har man forsøgt at få politikerne overbevist om idiotien i, at borgere og virksomheder skal betale dyrt for noget, der kan opgøres i ganske få øre, men forgæves.

Provenuet fra den falske skat løber op på 200-300 millioner kroner. Kan beløbet ikke undværes, var det måske mere logisk at øge selve tinglysningsafgiften, der bibringer statskassen mange milliarder kroner. Forskellen ville knap være mærkbar, og et lag bureaukrati kunne fjernes.

Skab nye arbejdspladser

Generelt set bør frikøb af data mellem myndigheder være historik, og bevillingsfinansierede data bør stilles til rådighed for den private sektor gratis eller til kostpris. Gevinsten er nye arbejdspladser i den private sektor, fordi der – med behørig respekt for privatlivets fred - kan tilbydes gode informationstjeneste, som opfylder behov, som staten ikke har som primær opgave at tilfredsstille og måske heller ikke har for øje. Videnskabsministeriet har åbnet for debatten på digitaliser.dk, men det er jo ingen garanti for politisk velvilje.

Politikerne forventede faktisk også at kunne malke løs ved det næste tinglysningsprojekt, den elektroniske bilbog, hvor restgæld i bil m.v. registreres. Her satte forsikringsbranchen imidlertid hælene i med en sådan kraft, den falske skat måtte opgives fra politisk side. Ingen ved bedre end finansbranchen, hvor lidt et kig i de elektroniske registre koster.