Politikerne har talt: Bankbosser skal straffes hårdere end andre direktører

Folketinget har ændret loven, så det fra årsskiftet vil være muligt at straffe direktører i de største banker hårdere end direktører i andre brancher.

Tilbage i januar faldt der dom i Finansiel Stabilitets erstatningssag mod den krakkede rigmandsbank ved Højesteret. Den øverste instans stadfæstede Østre Landsrets kendelse, og de tre sigtede blev afkrævet erstatning på 89 mio. kr., men fandt ikke, at banken var drevet så uforsvarligt, at ledelsen skulle være ansvarlig for hele krakket. På billedet forlader Lasse Lindblad, tidligere bestyrelsesmedlem i Capinordic Bank, Østre Landsret i juni 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Direktørerne og bestyrelsesmedlemmerne i de største banker kan fra årsskiftet se frem til, at domstolenes hammer vil falde tungere på dem, hvis de træder forkert, end for ledelser i andre brancher.

Det er udfaldet af den lovændring, som Folketinget vedtog torsdag, og som alle politiske partier stemte for.

»Hvis man gør noget forkert, er straffen nu højere, hvis man er direktør eller bestyrelsesmedlem i en storbank, end ellers,« siger Jesper Lau Hansen, der er juraprofessor ved Københavns Universitet.

Straffene skærpet for de helt store

Konkret har politikerne tilføjet en ny paragraf til straffeloven, som udelukkende gælder direktører og bestyrelsesmedlemmer i de systemisk vigtige banker, de såkaldte SIFI-banker. Det er de største banker, som blandt andet tæller Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord. Her kan ledelserne idømmes op til tre års fængsel for særlige lovovertrædelser mod tidligere fire måneder.

Jesper Lau Hansen forklarer det således: Vurderingen af ansvaret for banktopchefer sker efter de samme principper, men hvis der konstateres en overtrædelse, vil straffen blive strengere end for andre direktører.

»Humlen er, at den måde, man bedømmer bankbosser på og vurderer, hvorvidt de har trådt forkert, er den samme som for alle andre. Men hvis bankbosser i de store institutter gør noget forkert, kan de nu blive straffet hårdere end andre,« siger han og tilføjer:

»Det er ikke det samme som at sige, at man vil straffe bankbosser hyppigere eller for mindre ting. De skal gøre noget forkert, men gør de det, vil hammeren også falde hårdere.«

Politisk signal til domstolene

Man vil derfor ikke nødvendigvis se flere bankchefer komme i fængsel, siger professoren. Man ser ifølge Jesper Lau Hansen typisk, at de danske dommere er særdeles flinke til at forstå de politiske signaler.

»Hvis politikerne hæver strafferammen, er det jo et signal om, at de ønsker hårdere straffe for bankdirektører i de store banker, som overtræder loven, og det signal følger domstolene.«

Hos bankernes brancheforening, Finans Danmark, mener den juridiske direktør Kjeld Gosvig-Jensen ikke, at der er grundlag for en yderligere forhøjelse af strafferammen for personer ansat i pengeinstitutter.

»Strafferammen blev allerede skærpet i 2018. Generelt opfordrer Finans Danmark til, at der vises tilbageholdenhed med lovgivning, som retter sig imod enkelte grupper – fysiske eller juridiske – da det ikke harmonerer med vejledningen om lovkvalitet,« siger han.

Er det fair, at der gælder forhøjede straffe for bankdirektører end for andre typer direktører? Ifølge Jesper Lau Hansen kan politikerne godt argumentere for, at det er.

»Hvis man fra politisk hold synes, at det er værre at begå en forbrydelse ét sted end et andet, er det i orden at lovgive om det. Der er ikke noget principielt forkert i, at politikerne på denne måde sender et signal om, at disse SIFI-banker er så vigtige for samfundet, at hvis nogen her gør noget forkert, så skal de kunne straffes hårdere. Det signal vil domstolene følge,« siger han.

Udvalg kigger på skærpet ansvar

Det store spørgsmål er nu, om det også skal gøres nemmere for domstolene at idømme bankdirektører de hårdere straffe.

For en måned siden nedsatte erhvervsminister Simon Kollerup (S) et udvalg med højesteretsdommer Jan Schans Christensen i spidsen, der skal kulegrave ansvarsregler for ledelse i finansielle virksomheder.

»I det seneste årti har mange af os flere gange stået tilbage med en fornemmelse af, at der var et misforhold mellem handlinger, ansvar og konsekvenser i toppen af den finansielle sektor. Det er derfor vigtigt, at vi kulegraver, hvordan vi sikrer, at de personer, der leder de finansielle virksomheder, ikke ustraffet misbruger den tillid, som sektoren hviler på,« lød det fra erhvervsministeren.