Politikere vil tvangsåbne alle net for at få bedre forbindelser

Hvis ikke tele- og internetselskaberne selv giver konkurrenterne lov til at leje sig ind på deres net, er politikerne klar til at give en hjælpende hånd for at sikre bedre konkurrence, så alle i Danmark kan få ordentlige mobil- og internetforbindelser, og ingen skal være stavnsbundet til et bestemt selskab.

Der graves stadig rundt omkring i Danmark for at forbedre internet- og mobilforbindelserne, men mange steder er der slet ingen konkurrence. Det vil politikerne ændre på, så folk får et reelt valg af selskab. Arkivfoto: Nils Meilvang, Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Der mangler ordentlig konkurrence på internetforbindelser i Danmark, og derfor skal alle net - mobilnet, fibernet, kabel-TV-net og fastnet - åbnes, så konkurrenter kan leje sig ind på rimelige vilkår og sikre, at folk får mere end én leverandør at vælge imellem.

Hverken Socialdemokraterne eller De Radikale er til sinds at vente længere, og hvis ikke tele- og energiselskaberne selv sørger for at åbne deres net for konkurrenterne, så kommer der politiske indgreb, for samtlige danskere skal kunne få ordentlige forbindelser derhjemme og på arbejde.

Godt at åbne selv, inden man bliver tvunget

»Nu åbner to af energiselskaberne - Sydenergi og Eniig - deres fibernet i år eller tidligt til næste år. Det er godt gået, at man selv gør det, inden man bliver tvunget til at gøre det - for det kommer. Selvfølgelig skal det ske til en fair pris for alle. Den allerstørste udfordring er, at folk vil have skidtet, men de vil ikke betale for det. Jeg tror, at det tager et eller to år, før der for alvor går hul på den byld,« sagde Karin Gaardsted, Socialdemokraternes teleordfører, på konferencen »Danmark 2025 - vores digitale fremtid«, som energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, tirsdag holdt i København med fokus på infrastruktur, investeringer og indhold.

Der var fuld opbakning - og mere kritik - fra den radikale teleordfører, Andreas Steenberg.

»I nogle områder af landet er der for lidt konkurrence - både mellem forskellige teknologier og mellem selskaberne. Private monopoler er noget, som Fanden har skabt, og derfor oplever vi, at rigtigt mange penge af den pulje, som politisk er sat af til bedre forbindelser, er gået til hovedstaden - fordi der her er for lidt konkurrence. Vi giver simpelt hen penge til selskaber, der ville have gjort noget alligevel. Nogle steder i København er mobil- og bredbåndsdækningen elendig, og hvis der i et område kun er én aktør, hjælper det ikke, at vi på Christiansborg har en vision,« sagde Andreas Steenberg.

Mange kender ikke mulighederne

Derfor, slog han fast, skal alle landets mobil- og fastnet åbnes for konkurrenterne.

»Alle typer af net skal åbnes for konkurrence: fibernet, kabel-TV-net, fastnet og trådløse master. Mange steder er nettene åbnet på en måde, så det ikke rigtigt er muligt for konkurrenter at kunne tilbyde produkter til folk. Så må en styrelse sikre, at priserne er fair - både over for dem, der har haft udgiften til at lægge infrastrukturen, og over for dem, der skal ind at konkurrere,« sagde den radikale ordfører.

Niels Kjærgaard, der er Guldborgsund Kommunes rullende enmandshær med opgaven at sørge for ordentlige forbindelser til alle på Falster og det østlige Lolland, kunne ud fra egne erfaringer på sine rundture i en af landets helt store kommuner konstatere, at mange ikke tænker over, at de kan få forbindelser på flere måder.

»Alt hedder ikke fiber, selv om fiberselskaberne er godt til at sætte lighedstegn mellem fiber og ordentlige forbindelser. I ni af ti tilfælde har folk ikke hørt om alle muligheder, når jeg præsenterer dem for paletten. Her kan kommunerne være den forlængede arm og præsentere de muligheder, der er - både for energi- og teleselskaberne. Og nogle steder har folk ikke nødvendigvis dårlig mobildækning. Det kan være, at de blot har valgt abonnement hos det forkerte selskab,« sagde han.

Der er kun én at vælge imellem

Et andet problem er, at der mange steder ikke er alternativer.

»Mange borgere er bekymret over, at de kan blive stavsbundet til Fibia (det lokale energiselskabs fiberselskab, red.) i al evighed. Selvfølgelig kan de sige abonnementet op efter dseks måneder, men de har ikke en alternativ leverandør,« forklarede Niels Kjærgaard men slog samtidig fast, at fibernetforbindelserne næppe var nået så langt ud i Guldborgsund Kommune, hvis flere selskaber havde arbejdet i området.

Et af de energiselskaber, som faktisk åbner deres fibernet i løbet af 2018, er Eniig, der arbejder i Midt- og Nordjylland. Herfra efterlyste administrerende direktør Søren Lindgaard, at kommunerne får bedre muligheder for at rykke.

»Kommunerne skal have en aktiv rolle men skal også have klare rammer at agere indenfor,« sagde han.

Alle venter på regeringens udspil

Alle venter på, at regeringen kommer med sit oplæg til et nyt, politisk teleforlig, der - som erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) sagde tidligere tirsdag på konferencen - skal være så bredt som muligt for at skabe politisk stabilitet og give investorerne sikkerhed for langsigtede investeringer.

»Vi skal nok finde et godt resultat, når forhandlingerne endelig kommer i gang. Men der er jo ingen forhandlinger. Regeringen har snakket om det siden sidste valg. Så lovede man os et udspil i februar, så i sommerferien og senest »engang i den kommende tid«. Da vi sad i regering, opsatte vi målsætningen, at alle i Danmark ved udgangen af 2020 skulle kunne få 100 megabit i download og 30 megabit i upload. Det tror jeg på, at vi når. Vi mangler kun 12 procent af befolkningen. Nogle af dem er svære, men jeg tror, at vi når fire procent i år, fire procent i 2018, to procent i 2019 og de sidste to procent i 2020. Alle skal med, og det offentlige kan hjælpe med at drive udviklingen frem ved at satse på at bruge telemedicin, arbejde med smarte byer o.s.v., som trækker forbindelser med sig,« sagde Socialdemokraternes teleordfører, Karin Gaardsted.