Politikere kræver svar fra FBI-chef om krypterede telefoner

Republikanere og demokrater i USAs kongres vil vide, hvorfor FBI selv ikke prøvede alle muligheder for at knække krypteringen på beslaglagt iPhone, før Apple blev slæbt i retten.

Foto: FAITH NINIVAGGI. FBI-direktør Christopher Wray skal nu svare på, hvorfor forbundspolitiet - forgæves - trak Apple i retten uden selv først at have prøvet alle muligheder for at trænge ind på en beslaglagt og krypteret iPhone. Arkivfoto: Faith Ninivaggi, Reuters/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Politikere fra begge sider af den amerikanske kongres kræver nu en forklaring af forbundspolitiet FBIs topchef, efter at det er kommet frem, at FBI ikke udtømte alle muligheder for at forsøge at knække krypteringen på en beslaglagt iPhone-telefon, før Apple - forgæves - blev trukket i retten.

Ti republikanere og demokrater fra Repræsentanternes Hus sendte fredag et fælles brev til FBIs nye direktør, Christopher Wray, hvori de kræver svar, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ville tvinge Apple til at lave falsk opdatering

Det amerikanske justitsministeriums interne undersøgelseshold skrev i marts i en afrapportering, af FBI ikke havde udtømt alle muligheder for at få låst den spærrede iPhone op, som politiet havde beslaglagt hos den mand, som stod bag et terrorangreb i San Bernardino i Californien i december 2015, hvor 14 blev dræbt og 22 alvorligt såret.

FBI trak i 2016 Apple i retten for at tvinge IT-giganten til at lave en falsk opdatering af styresystemet til den beslaglagte iPhone 5C, således at alle sikkerhedsmekanismer - heriblandt krypteringen af telefonen og alle dens oplysninger - ville blive sat ud af kraft. Det nægtede Apple pure med henvisning til, at det ville bringe sikkerheden hos alle iPhone-brugere i fare, og at det ikke kun ville åbne en bagdør for myndighederne men potentielt også for alle hackere.

Sagen voksede til at blive voldsomt principiel, og trods en afgørelse i retten stod Apple fast. FBI valgte, angiveligt for et millionbeløb, at købe sig til den fornødne assistance ude i byen hos et israelsk sikkerhedsfirma, og det lykkedes derfor tilsyneladende at få knækket koden og skaffe sig adgang til oplysningerne på telefonen. FBI valgte i alle tilfælde ikke at køre videre med sagen.

Snowdon-afsløringer satte skub i mere kryptering

De ti politikere er bekymrede, fordi FBI ikke konsulterede egne eksperter eller leverandører, »netop fordi man ønskede, at sagen mod Apple skulle fortsætte«, hedder det i brevet. FBI har hævdet, at kun Apple kunne låse krypteringen af telefonens oplysninger op. Desuden er politikerne bekymrede over, at eksterne sikkerhedsselskaber som Cellebrite og GrayShift ser ud til at kunne knække krypteringen, når FBI ikke selv kan.

En stadig større del af internettrafikken bliver automatisk krypteret, så datasignalerne kodes, hvorved udenforstående ikke kan lytte eller læse med. Ikke engang mobilproducenterne selv har mulighed for at tilgå oplysninger i dokumenter, SMSer, billeder m.m., selv hvis de ville. Krypteringstiltagene er vokset i omfang, siden Edward Snowden fra juni 2013 offentliggjorde tophemmelige papirer, der viste, hvordan de amerikanske efterretningstjenester bogstaveligt havde snabelen direkte nede i datakablerne hos alle de store IT-selskaber, hvis tjenester er verdens mest brugte, og således kunne kopiere alle data og analysere dem bagefter.

FBI erkendte selv i oktober 2017, at politiet havde måttet opgive at trænge ind i dengang 6.900 beslaglagte mobiltelefoner. I januar var tallet oppe på 7.800 telefoner.

Solid opbakning til Apple

Politikerne ønsker FBI-chef Christopher Wrays svar på, om FBI har bedt om hjælp hos eksterne firmaer til at knække krypteringen, samt hvor mange af de beslaglagte, låste telefoner, som FBI måske med en dommerkendelse i hånden kunne skaffe dataene fra ved at gå til udbydere af netbaserede tjenester, som typisk er, hvor sikkerhedskopier af data på bl.a. telefoner lagres - indimellem ikke krypteret.

Apple fik solid opbakning fra alle sine konkurrenter i FBI-sagen, da ingen ønsker at indbygge såkaldte »bagdøre« i deres software, således at der altid er en måde at komme uden om krypteringen.

Politi og efterretningstjenester har længe klaget over, at den omsiggribende kryptering af kommunikation og data volder dem kvaler, når de efterforsker sager. Selv om de skal have en dommerkendelse for at kunne få adgang til folks data, betyder krypteringen, at de alligevel ikke kan trænge ind og finde spor fra kommunikationen.

I mange tilfælde er krypteringen slået til som standard, når man køber en ny telefon og tager den i brug. I praksis skal man blot indtaste sin adgangskode, når man vil bruge telefonen. Det låser indholdet op, og så snart man slukker skærmen eller slukker telefonen helt, aktiveres krypteringen automatisk, så ingen kan få adgang til data på telefonen: SMSer, MMSer, billeder, dokumenter m.m.