Politikere klar til at slippe telestyring

»Enhver bulgarsk planøkonom vil slikke sig om munden,« erkender politikerne, der vil løsne de bånd, som den danske telebranche har været reguleret efter i ti år.

Den danske telebranche skal slippes fri – men der skal stadig være fodlænke på selskaberne.

Det løfte kommer fra politikere fra højre til venstre i erkendelse af, at de er fedtet ind i detailler, fordi de nuværende aftaler om regulering af telemarkedet i Danmark er hele ti år gamle. Det såkaldte teleforlig, som Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre, De Konservative og SF står bag, blev indgået i 1999 og udstikker stadig de politiske og lovgivningsmæssige sigtelinier for udviklingen på tele- og bredbåndsmarkedet.

»Vi regulerer i detailler, som vil få enhver bulgarsk planøkonom fra før Murens fald til at slikke sig om munden. Vi er nødt til at kikke på dette regime. Det er fint at have et princip om at sikre bedst og billigst – for det skal ikke være dårligt og dyrest. Men det er sundt at se, om de grundlæggende principper er, som skal være. Forsvarsforlig gælder i fem år. Her er reglerne ti år gamle,« sagde Morten Helveg Petersen (R) på konferencen »Fremtidens bredbåndsmarked – Hvordan sikrer vi Danmarks position som førende vidensnation?« på Nationalmuseet forleden.

Politikerne skal dog ikke bare slippe tøjlerne.

»Der er stadig brug for sektorlovgivning. Men Danmark skal være et åbent eksperimentarium med høj udbredelse, også med høje båndbredder. Derfor skal vi som politikere ikke ned i detaillerne, men udstikke visionerne,« tilføjede han.

SFs nye teleordfører, Hanne Agersnap, er forundret:

»Jeg er en gammel socialist med begrænset tiltro til markedskræfterne, men jeg havde ikke forestillet mig et liberalt marked gennemreguleret. Det er nærmest en planøkonomisk regulering af markedskræfterne.«

SF er parat til at sikre friere rammer for at sikre større udbredelse og brug af nuværende og kommende tjenester. Blot skal det sikres, at hele Danmark får glæde af mulighederne. Regeringspartiet Venstres Torsten Schack Pedersen tilslutter sig:

»Vi skal som teleordførere sørge for at lave regulering og betingelser, så vi bliver arbejdsløse. Det er absurd, hvor detaillerede beslutninger vi må tage i dag. Målet må være, at danskerne kan vælge mellem en række udbydere og så bare skifte, hvis man er utilfreds, uanset hvordan man har forbindelse. Men det bliver nok ikke lige i denne valgperiode...,« sagde han.

Fortjeneste er nødvendig
Tele- og IT-branchen har i årevis skreget på at få friere hænder.

»Det er muligt, at andre brancher er endnu mere gennemreguleret – men så er det noget med giftigt affald,« sagde bredbåndsleverandøren Fullrates administrerende direktør Stig Myken til latterbrøl fra salen.

Ifølge Telenors udviklingsdirektør, Jesper Hansen, har den norske telekoncern i 2000-08 investeret over 7,5 mia. kr. i Danmark og forventer at lægge én milliard i år. Sammenlagt har telesektoren i Danmark lagt 62 mia. kr. i nyinvesteringer i 2000-07.

»Telekommunikation er en grundpille i opbygningen af et konkurrencedygtigt videnssamfund. Men der trænger til at blive ryddet op i telereglerne og til, at der kommer nye visioner og målsætninger,« lyder beskeden til såvel politikerne som til den nys nedsatte Højhastighedskomité, som inden nytår skal give deres bud på, hvordan Danmarks fremtid skal se ud.

»De ti år gamle principper dur ikke, hvis vi vil have investeringer i Danmark. Man har i reguleringen glemt, at man skal kunne sælge produktet til kunderne til en pris, der er højere end omkostningerne, altså få en fortjeneste, så forretningen hænger sammen. Ellers får man ingen udenlandske teleselskaber til at skyde penge i Danmark,« sagde Jane Eis Larsen, konstitueret adm. direktør i brancheforeningen IT-Branchen.

Der er dog forståelse for, at alt ikke blot kan slippes løs.

»Det kan blive bedre, men man kan ikke slippe det helt frit,« erkender Freenasp Mobedjina, adm. direktør for Telia Bredbånd.

Beskyt forbrugerne
Ifølge Jørgen Abild Andersen, direktør for IT- og Telestyrelsen, Danmarks øverste telemyndighed, skal danskerne kunne kommunikere hvor og når som helst på alt slags udstyr – og det skal være »nemt, hurtigt og billigt«:

»Vor mission er, at Danmark har optimale vilkår for videnssamfundet. Vi skal sikre gode rammevilkår for investeringer i infrastruktur, men forbrugerbeskyttelse er i højsædet,« siger han.

Også Forbrugerrådet advarer mod at give for løse tøjler:

»Det kan ske, når telebranchen kommer op i top 10 på listen over brancher, som forbrugerne har tillid til. Lige nu ligger man i 30-40erne,« siger økonom Martin Salamon.

Elselskaberne, som graver fibernet ned i store dele af Danmark, oplever »ekstremt hård konkurrence, hvor vi kæmper fra dør til dør«, som chefkonsulent Christian Berg fra brancheforeningen Dansk Energi beskriver situationen.

Frem for alt sker der unødvendige dobbeltinvesteringer på grund af de skrappe krav:

»Det giver ingen mening at have fire helt ens mobilnet. Disse meget, meget kostbare ressourcer må deles, som det sker i f.eks. Sverige. Hvis vi herhjemme bliver ved med at insistere på at have konkurrence på infrastruktur, vil vi blive ved med at spilde en masse milliarder kroner,« siger Stig Myken.

Han har også en utraditionel løsning til politikerne:

»I stedet for at drive rovdrift på telebranchen og betragte den som noget, der bare kan malkes, og oveni indføre en multimedieskat, så afskaf kørselsfradraget, så folk bliver mere motiveret til at blive derhjemme og arbejde!«