Politikere efter ny Nordea-afsløring: »Absurd« og »dybt bekymrende«

Nye oplysninger om Nordeas Vesterport-afdeling som centrum for skattelyselskaber og potentiel hvidvask giver anledning til at undersøge, om der er behov for et grundlæggende tjek af alle større banker, lyder det fra flere partier.

Både SF's Lisbeth Bech Poulsen og Konservatives Anders Johansson er kritiske overfor Nordea. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Det er »absurd« og »dybt bekymrende«, at omfanget af suspekte transaktioner gennem en Nordea-filial i hjertet af København viser sig at have været langt mere omfattende end hidtil antaget.

Sådan lyder nogle af reaktionerne fra danske politikere, efter Berlingske sammen med finsk stats-tv YLE nu kan fortælle, at flere milliarder euro i mistænkelige transaktioner blev kanaliseret igennem en række europæiske banker. Blandt dem er Nordeas Vesterbro-filial, som i perioden 2004-2014 har været centrum for hundredvis af skattely- og skuffeselskaber, der har modtaget og betalt millioner og atter millioner via konti i filialen midt i København.

Det viser et nyt datalæk, som er en del af et større datasæt, der knytter milliardstore suspekte pengestrømme fra et netværk helt tæt på den russiske præsident, Vladimir Putin, til en række europæiske banker, til selskaber i eksotiske skattely og har tråde til den britiske tronarving, prins Charles af Wales, og den nu afdøde popsanger Prince.

Hos SF kalder erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen sagen for »endnu et absurd tilfælde i en række af skandaler«.

»Vi har endda haft Nordea med til en høring, vi har holdt i Erhvervsudvalget, og der er ikke noget af det her, der er kommet frem af sig selv. Det er kun, fordi vi har medier, der kradser i det, at det kommer frem,« siger hun.

Konservatives erhvervsordfører Anders Johansson mener, at sagen er »dybt bekymrende«.

»Jeg er skuffet og vred over, at det kan være foregået. Den her sag skal undersøges til bunds af Bagmandspolitiet (Søik) og Finanstilsynet. Og hvis der er noget at komme efter, skal der selvfølgelig være en passende straf, for det er dybt uacceptabelt og rystende, at sådan noget kan foregå i Danmark,« siger han.

Bagmandpolitiet har siden 2016 undersøgt Nordea, efter Finanstilsynet samme år politianmeldte storbanken for ikke at leve op til reglerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, og anklagemyndighedens kommunikationschef, Mikkel Thastum, bekræfter over for Berlingske, at der allerede er en igangværende sag mod Nordea om mulige overtrædelser af hvidvasklovgivningen.

Flere stramninger på vej

Politikerne har allerede strammet lovgivningen i kølvandet på de sager, der har været fremme med Nordea, men også særligt Danske Banks omfattende hvidvasksag, hvor astronomiske mistænkelige beløb strømmede igennem bankens estiske filial.

Blandt andet blev et politisk flertal i sensommeren enige om at ottedoble bøderne for hvidvask, hvilket vil bringe det danske bødeniveau op i den absolutte top i Europa.

Foruden højere bødestraffe indebærer aftalen også, at det skal være muligt at forhindre, at en bankdirektør fortsætter sit arbejde i en dansk bank, hvis vedkommende har været involveret i eller ikke har sørget for at forhindre hvidvask.

Derudover forhandler partierne i øjeblikket om yderligere stramninger, samt om at tilføre Finanstilsynet og Bagmandspolitiet flere ressourcer.

»Den her sag giver anledning til at se på, om der er mere, vi skal have ryddet op i. Både Danske Bank-sagen og Nordea-sagen viser, at der er brug for et grundlæggende tjek af alle større banker. Og til det har vi brug for rigtig mange ressourcer i både Finanstilsynet og Bagmandsspolitiet. Det skal ikke være sådan, at det alene er fordi medierne finder frem til nogle nye ting, at man kan blive stillet til regnskab,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Anders Johansson mener også, at der skal være et større tjek af bankerne.

Der er en omfattende mængde transaktioner, og ofte er bagmændene yderst kreative. Er det overhovedet realistisk at give Bagmandspolitiet og Finanstilsynet nok ressorucer til, at de kan lave sådan et tjek?

»Finanstilsynet skal have de ressourcer, der er nødvendige, og det har erhvervsministeren også gentaget flere gange. Det er klart, at man vil aldrig være i en situation, hvor man kan gennemanalysere alle transaktioner, der strømmer gennem bankerne, men vi skal have et system, hvor der er så tilstrækkeligt store bøder og sanktioner for bankerne, at de tager det så alvorligt, at de laver en ordenltig analyse af kunderne, inden de tager dem ind i banken,« siger han.

Jeppe Kofoed: Nordea-sag skal kulegraves

Også medlem af Europa-Parlamentet Jeppe Kofod (S), der arbejder med hvidvasklovgivning, er dybt skuffet.

»Nordea-sagen bekræfter desværre kun hvad jeg og Det Særlige Skattesnydsudvalg længe har frygtet. Nemlig, at hvidvask i høj grad har været betragtet som en forventelig og ubetydelig erhvervsrisiko ved at have internationale bankforretninger. Man har groft sagt levet med en kalkuleret risiko,« siger han og tilføjer:

»Man tvinges til at spørge: har Danmark overhovedet haft et fungerende finanstilsyn det sidste årti, når de to suverænt største banker i Danmark begge har kunnet fungere som krumtapper i international hvidvasksvindel i milliardklassen?,« siger han.

Han oplyser, at han vil tage fat i Nordea og bede om en udførlig skriftlig redegørelse for sagen.

»Men jeg mener også, at sagen er alvorlig nok til at kræve en egentlig og selvstændig kulegravning. Det vil jeg gå videre med i Europa-Parlamentet,« siger han.

Julie Galbo, der er risikochef i Nordea og medlem af den øverste ledelse i storbanken, understreger, at hun ikke kan udtale sig om specifikke kundeforhold, men erkender, at der historisk i Vesterport-filialen nok er »foregået nogle ting, der ikke burde være foregået«.

»Vi vil ikke misbruges til hvidvask eller anden finansiel kriminalitet. Såfremt vi er blevet udnyttet af russiske oligarker til hvidvask, beklager vi det og tager afstand fra det,« siger hun.