Der er ingen grund til at skrue stort op for lønnen til en kommende topchef i det statsejede energiselskab Ørsted, når bestræbelserne på at finde en kandidat, der kan tage over efter Henrik Poulsen, indledes.
Han satte efter otte år på posten slutdato på sin karriere i selskabet: 31. januar 2021.
Flere analytikere har peget på, at Henrik Poulsen har været en særdeles succesfuld topchef for selskabet. Samtidig har han, sammenlignet med tilsvarende selskabers øverstbefalende, været lønnet markant lavere.
Poulsen fik 16,7 mio. kroner i 2019, mens topchefen i det tyske energiselskab E.ON., dr. Johannes Teyssen, modtog en lønpose på 37 mio. kroner.
EL: Lønningerne er generelt groteske
Rune Lund, finansordfører i Enhedslisten, afviser, at der skulle være behov for at skrue op for en kommende topchefs lønpakke for at hente den rigtige kandidat.
»Lønningerne er generelt groteske i forvejen i toppen af erhvervslivet. Jeg kan ikke se, hvorfor man skulle begive sig op i endnu højere luftlag, end hvor lønningerne er i forvejen. Jeg vil ikke blande mig i den præcise lønforhandling, men vi mener, at lønninger er meget høje i forvejen i erhvervslivet,« siger han.
Også i Dansk Folkeparti stiller finansordfører René Christensen sig stærkt kritisk over for højere lønninger på chefgangen i Ørsted.
»Man skal passe på med at sige, at der er dårligere lønninger i Ørsted (end i tilsvarende virksomheder, red.). Der findes nogle steder med lønninger, hvor man tænker, at »det er ingen mennesker værd«, men det er der jo så nogle, der er villige til at betale, og sådan er det. Men der er altså ikke dårlige lønninger i Ørsted ... og slet ikke på lederniveau,« siger René Christensen.
Han understreger, at direktøren ikke skal være en politisk udpeget aktør. Det bør dog være en kandidat, der har sans for den »politiske bevågenhed på selskabet«.
Berlingske har spurgt finansminister Nicolai Wammen (S) om aflønningen i forbindelse med ansættelsen af en ny direktør, men han er ikke vendt tilbage på spørgsmålet.
