Polen dropper gasaftale med DONG

Det polske monopol-selskab PGNiG, der leverer gas til de polske forbrugere, har droppet en aftale med det danske energiselskab DONG.

De to selskaber indgik en bilateral aftale i 2001, hvor der som et af aftalepunkterne indgik en plan om en underjordisk gasledning, hvorigennem DONG hvert år skulle levere mellem 2 og 2,5 millarder kubikmeter gas fra Danmark til de polske forbrugere. Gasleverancen kunne dække 20 pct. af Polens gasbehov. Men nu er aftalen skrinlagt.

- Som et resultat af den seneste udvikling på gasmarkedet, imødekommer aftalen for seks år siden ikke længere vores aktuelle behov, oplyser polske PGNiG i en pressemeddelelse.

PGNiG importerer i øjeblikket alene gas fra det russiske selskab Gazprom.

RB-Børsen