Polaris overvejer brutal udvanding i Mols-Linien

Med milliardæren Henrik Linds nye og højere bud på Mols-Linien bliver det mere end svært for kapitalfonden Polaris at overtale flere småaktionærer til at sælge. Fonden overvejer derfor nu næste skridt, der skal ende med at udvande minoritetsaktionærerne.

Mols-Linien har i dag tre hurtigfærger, der sejler mellem Odden og hhv. Aarhus og Ebeltoft. Ruten til Ebeltoft på Mols besejles i meget begrænset omfang, mens Odden-Aarhus er hovedruten med mange daglige afgange. Her ses udsejlingen fra Aarhus Havn fra kommandobroen på hurtigfærgen »KatExpress 1« på præsentationsturen i maj 2012. Arkivfoto: Kim Haugaard
Læs mere
Fold sammen

En ny Kattegat-færge til en pris på omkring 800 mio. kroner står til at blive det brækjern, der endelig bryder døren til Mols-Linien helt op for kapitalfonden Polaris. For finansieringen af færgen planlægges at ske via en kapitaludvidelse, der samtidig giver Polaris den belejlige sidegevinst, at minoritetsaktionærer presses ud af Mols-Linien, og fonden kommer tættere på den fulde kontrol i selskabet.

Det er status i Polaris-lejren efter, at milliardæren Henrik Lind torsdag påny overraskede med nyt bud på Mols-Linien, som han i månedsvis har lagt arm med Polaris om.

Mols-Liniens ledelse skulle ifølge Berlingske Business’ oplysninger allerede være i gang med forhandlinger om en ny færge som afløser for færgen »Max Mols«, der er fra 1997, og som næsten er nedskrevet til nul i regnskaberne. Men de vigtige forhandlinger blev sat på hold, da Polaris igen for en uge siden måtte ændre strategi, som forlængede deres egen budfrist. Færgerederiet har nemlig brug for en afklaring af sin ejerkreds, og den er atter udsat.

Selv om Polaris sidder på over 80 pct. af aktierne i Mols-Linien, smed rigmanden Henrik Lind torsdag en ny bombe i sagen, da han torsdag meddelte, at han vil fremsætte et nyt bud på 44 kr. per aktie på de aktier, som Polaris ikke ejer. Han stiller dog som krav, at han når op på ti pct.

Budforhøjelsen kommer efter et længere forløb, hvor Lind offentligt har kritiseret Polaris og Mols-Liniens bestyrelse for at udelukke ham fra at komme med et bud, mens bestyrelsen mente, at Lind fedtspillede og var for længe om at komme med et bud, der kunne konkurrere med Polaris.

»Vi ville gerne have købt hele selskabet. Men det, kan vi se, har ikke været muligt, selv om vi har været ihærdige. Derfor har vi ændret målsætningen til, at vi gerne vil have en væsentlig minoritetsandel. Det passer godt ind i den strategi, vi har i Lind Invest,« siger Henrik Lind.

Han afviser, at han forhøjer sit bud i frustration over Polaris efter et forløb, han er stærkt utilfreds med.

»Det her er ikke chikane. Vi er blevet lukket ude for at lave den bedste investering, og når det ikke er muligt, går vi efter den næstbedste. Det ligger inden for de mål, vi går efter som langsigtet investor. Det her er en ren og skær professionel tilgang,« siger Lind.

Kæp i overtagelseshjulet

Med det nye bud stikker Lind dog atter en kæp i hjulet på Polaris’ planer. I kapitalfonden erkender man da også nu internt, ifølge Berlingskes oplysninger, at det nok ikke bliver muligt at få ret mange flere aktier end de cirka 80 pct., selskabet har nu. For mindretalsaktionærerne vil, hvis de overhovedet vil sælge, gå til Henrik Lind, der giver den højeste pris. Andre minoritetsaktionærer vil givetvis beholde deres aktier og håbe på en endnu bedre pris senere.

Ifølge Berlingskes oplysninger har Polaris ingen planer om at gå ind i en budkrig med Henrik Lind.

Som tidligere beskrevet i Berlingske har Polaris lagt en juridisk slagplan, som meget sandsynligt nu kommer i spil, fordi fonden har erkendt, at den ikke når sit oprindelige mål, nemlig fuld overtagelse af Mols-Linien.

Det betyder, at Polaris overvejer, hvordan den via en kapitaludvidelse kan udvande småaktionærer og ad den vej måske nå over de magiske 90 pct. af aktiekapitalen, som gør, at de resterende aktier kan tvangsindløses, og selskabet dermed uden problemer kan afnoteres. Det er dog fortsat Polaris-lejrens holdning, at Mols-Linien kan og skal afnoteres, uanset at der er minoritetsaktionærer inde i selskabets ejerkreds.

Rettet emission

Polaris har ligesom Mols-Linien selv identificeret et behov for, at der skal købes en ny færge til selskabet. Det er finansieringen af den, som koster ca. 800 mio. kroner, som Polaris vil bruge som begrundelse for kapitaludvidelsen.

Polaris kan som kontrollerende aktionær vælge at lave en såkaldt rettet emission, som betyder, at de nye aktier kun tegnes af Polaris selv. Det er fuldt lovligt og vil meget nemt udvande minoritetsaktionærerne. Men det vil i markedet blive opfattet som ekstremt aggressivt, og det kan blive et problem for Polaris, der har store danske pensionskasser i investorkredsen, at fare så hårdt frem.

Polaris kan lave en fortegningsemmission, hvor alle eksisterende aktionærer får mulighed for at beholde samme ejerandel, hvis de tegner nye aktier. Men med det store beløb, der skal rejses, vil der sandsynligvis være flere små aktionærer, der ikke går med i kapitaludvidelsen, og derfor vil det i praksis stadig øge Polaris’ ejerandel.

En tredje mulighed, som overvejes, er, at Polaris selv køber færgen, og skyder den ind i Mols-Linien og får aktier som betaling. Det vil få samme effekt som den rettede emmission, men vil ikke blive opfattet lige så slemt i markedet.

Henrik Lind afventer næste træk fra Polaris.

»Jeg har svært ved at tolke, hvad Polaris’ klare strategi er. Det vil jeg sige noget om, hvis Polaris kommer med noget konkret. I må spørge Polaris om, hvordan de vil drive aktivt ejerskab,« siger Henrik Lind.

Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Polaris’ ledende partner, Jan Johan Kühl.