Podimo med nyt regnskab: Underskud nærmer sig halv milliard

Podimo har mere end en million abonnenter, men nyt regnskab vidner om prisen. Underskuddet vokser til knap en halv milliard, mens investorerne poster flere penge i podcastkæmpen. 

Morten Strunges mål er at lave podcastverdenens svar på Netflix. Men de store vækstambitioner er dyre, og Podimo giver igen et stort underskud.  Soren Bidstrup

Nogle af landets største podcastsucceser gemmer sig bag Podimos betalingsmur. Mads Steffensens monopol »Mads og A-holdet«, Maria Jencels »112 for knuste hjerter« og Ditte Okmans sladdermagasin »Det, vi taler om«.

Men til denne dag er det endnu ikke lykkedes Podimo at skabe sorte tal på bundlinjen, og det sætter et netop offentliggjort regnskab to streger under.