Plast-tagrender under pres

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den undseelige byggekomponent tagrenden, bliver der først for alvor lagt mærke til, når den enten ikke er der -

eller hvis den ikke fungerer. Alligevel har der udspillet sig en kamp på liv og død mellem forskellige leverandører

af tagrender inden for de sidste fem år.



For fem år siden var to ud af tre tagrender på danske tage af plast,

der i altovervejende grad blev leveret af Plastmo i Ringsted. Det resterende marked bestod af zinktagrender, der er det "oprindelige" tagrendemateriale.

Plast er fortsat i brug og har en vis popularitet på grund af stor holdbarhed ved korrekt brug. De tåler ikke, at en stige stilles

op ad renden, og frost kan let sprænge plasten, hvis der står vand i renden.



Lidt "finere" huse forsynes

ikke med plastrender, og arkitekter har i gennem århundreder foretrukket zink, der med tiden får patina. På det danske

marked er de helt toneangivende aktører tyske Rheinzink og franske VM Zink.



De nye stålrender er normalt galvaniserede

og sprøjtelakerede. Disse render produceres i Sverige og går for tiden sin sejrsgang i den danske byggesektor, hvor Lindab

er den helt store spiller. Plastmo har taget kampen op, og producerer i dag både stål- og zinkrender.



Plastrenderne

leveres normalt af tømmerhandlere og byggemarkeder, mens zinkrenderne i de fleste tilfælde leveres af VVS-firmaer, der

har den fornødne ekspertise til at lodde zinken ude hos slutbrugerne. Det er ikke nødvendigt med stålrenderne,

som "klikkes" sammen. Plastrenderne limes sammen. De to sidstnævnte kan monteres af gør det selv-folk. De svenske stålrenders

indtog har medvirket til en højere grad af gør det selv-aktivitet på tagrende-fronten i de seneste år. Mellem

fem og ti pct. af salget går til gør det selv.

Stålrendens sejrsgangDer er to store svenske producenter

af stålrender, Svensk Stål og Lindab - sidstnævnte har for alvor sat sine spor i Danmark via det danske selskab Lindab

A/S med tagrendeafdeling i Jels i Jylland. Virksomheden introducerede de svenske render i 1994, hvor produktet var nyt for alle, og

det blev modtaget med stor skepsis blandt tømmerhandlerne.



Denne skepsis var væk omkring 1996-1997, hvor produktet

blev accepteret af de fleste, og siden har stålrenderne taget større og større markedsandele - især på

bekostning af plasttagrenderne. I dag står kampen mellem zink og stål, vurderer salgsdirektør Niels Aage Iversen

fra Lindab.



- I dag vil mange tømrermestre sætte en stålrende op på et flot hus, hvor han tidligere

ville vælge zink, vurderer han.



Mange af stålrenderne ligner zinkrender til forveksling og holder også i mange

år. Lindab yder 20 års garanti, og forventer en levetid på 30-35 år.



Lindab vil ikke oplyse markedsandele,

men står for hovedparten af omsætningen på det totale marked for stålrender, der af Lindab anslås til ca.

75 mio. kr. Det totale tagrendemarkeds omsætning ligger på omkring 200 mio. kr. årligt. Tallet afspejler omsætningen

hos danske producenter og importører her i landet. Hertil skal lægges omkring 35 pct., der er avancen i handelsleddet.

Ialt er der tale om en omsætning på ca. 270 mio. kr. Omkring to tredjedele af handlen sker via tømmerhandlere,

mens en tredjedel går gennem VVS-leddet.



Danmarks største tagrendeproducent er Plastmo i Ringsted, der på

dette område omsætter for omkring 100 mio. kr. årligt. Det betyder, at Plastmo, der også har en betydelig

eksport, sidder på halvdelen af det danske tagrendemarked. Virksomheden har i de seneste år måttet sadle om under indtryk

af ståltagrendernes sejrsgang.



Det betyder, at Plastmo i dag tilbyder både plast-, stål- og zinktagrender.

I 2003 er forventningen, at plastrendeproduktionen udgør 75 pct., zink 10 pct. og stål 15 pct. af virksomhedens produktion.



-

Vi må tilpasse os markedet og med et fuldt sortiment, er det blot op til kunden at vælge, hvilket produkt han ønsker,

siger administrerende direktør Klaus Hadsbjerg fra Plastmo.



Virksomheden har haft en kraftig stigning i produktionen

af stål- og zinkrender, og forventer at sidde på 35 pct. af markedet for stålrender samt på 10-20 pct. af

markedet for zinkrender allerede i 2003.



Han anslår, at plastrenderne i dag har knap 50 pct. af markedet, stål- og zinkrenderne

hver 25-30 pct. Lindabs markedsanalyser viser, at plast kun har 25 pct. tilbage og er på vej ud af markedet. Plastmos chef er

lodret uenig i Lindabs analyse, og regner med, at plast-renderne er kommet for at blive. Holdbarhedsmæssigt, miljømæssigt

og funktionelt er renderne af plast i top, og mange arkitekter foreskriver fortsat plastrenderne. Hertil kommer, at plastrenderne

har deres styrke i kystnære områder, fordi de ikke kan ruste. Der eksisterer ikke komplette, tilgængelige analyser

af markedssituationen.



Midt i de hårde konkurrencebetingelser blev Ringsted-virksomheden ramt af den tidligere regerings

pvc-afgift, hvilket gav højere produktionsomkostninger, der ikke kunne viderefaktureres til kunderne.



- Afgiften er både

uhensigtsmæssig og urimelig. Vi har effektiv indsamling og genanvendelse af pvc-resterne, og vi arbejder fortsat for en afskaffelse

af afgiften i forhold til det politiske system. Der er indikationer på, at det vil lykkes, siger Klaus Hadsbjerg.











Zink

er populært

De massive titanzinkrender produceres primært i Tyskland. På det danske marked har VM Zink og Rheinzink

totaldominans. Zinkrenderne henvender sig til de lidt mere eksklusive byggerier, da prisen er højere end på stål-

og plastrenderne. Gert Völcker, der er adm. direktør i Rheinzink Danmark A/S mener, at der de seneste år er kommet

øget kvalitetsbevidsthed hos slutbrugerne, og at zinkrenderne bliver mere og mere populære. Ifølge Völcker

holder zinktagrenderne let i 50 år.



- Investorer, boligforeninger og offentlige bygherrer er begyndt at se mere på

holdbarhed, levetid og vedligeholdelse, pointerer han.



På den anden side findes der byggerier, hvor priserne skal være

i bund af hensyn til huslejeniveuaet. Her anvendes ofte alternative materialer.

Mere kobber-salgDet ypperste inden for

tagrender er kobberrender, der bl.a. bruges på gamle bygninger. Markedet udgør formentlig under fem pct., men er i vækst.



-

Området er i en positiv udvikling. Flere og flere vil have kobberrender, og det skyldes bl.a., at priserne er blevet mere overkommelige,

siger blikkenslagermester Paul Lindegaard fra Gladsaxe Tag- og VVS-entreprise.



Han sælger en del kobberrender til kvalitetsbevidste.

Kobberrenderne holder i over 100 år og skal monteres af en fagmand. Ifølge Paul Lindegaard er render af kobber omkring

20 pct. dyrere end zink-tagrenderne.