Pirater tjener tykt på gidseltagninger

Omregnet knap 300 millioner kroner - det har Somalias pirater i gennemsnit fået udbetalt i løsepenge hvert år siden 2005. I alt har 3.741 søfolk været kidnappet, fremgår det af en ny rapport.

Det er et indbringende job at være pirat og gidseltager i havet ud for Somalia. Siden 2005 har piraterne anslået og i gennemsnit årligt fået udbetalt 53 millioner dollar, svarende til cirka 300 millioner kroner, i løsepenge – et gigantisk beløb i et ludfattigt, underudviklet land med en skyhøj arbejdsløshed. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOHAMED DAHIR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et indbringende job at være pirat og gidseltager i havet ud for Somalia. Siden 2005 har piraterne anslået og i gennemsnit årligt fået udbetalt 53 millioner dollar, svarende til cirka 300 millioner kroner, i løsepenge – et gigantisk beløb i et ludfattigt, underudviklet land med en skyhøj arbejdsløshed. Det skriver Berlingske.

Det er Verdensbanken, der har regnet sig frem til værdien af de løsepenge, som rederier og andre har udbetalt til piraterne for at løskøbe kidnappede søfolk. I en ny omfattende rapport, som banken har skrevet om Somalias mange problemer, fremgår det også, at piraterne i årenes løb har taget 3.741 besætningsmedlemmer fra 125 forskellige lande som gidsler. Op mod 97 søfolk har mistet livet enten under piraternes angreb, under tilfangetagelsen eller i forbindelse med frigivelsesoperationer.

»På den somaliske side er tabstallet også højt; hundredvis af pirater menes at være omkommet på havet,« hedder det i rapporten, der også anslår, at pirateriet har kostet den globale økonomi hen ved 18 milliarder dollar om året i forhøjede handelsomkostninger.

Men der er også en god nyhed: Somalias pirater er under pres og har været det i de seneste 12 måneder, fastslår Verdensbanken, der i stigende grad er optaget af at hjælpe verdens fejlslagne stater på fode. Den tilsvarende vurdering lyder i det danske Udenrigsministerium, der bruger adskillige mandetimer og mange bistandskroner på Somalia – blandt andet fordi pirateriet er et særligt stort problem for en søfartsnation som Danmark, skriver Berlingske.