Pirater skal have farten sat ned

Folk, der downloader ulovligt materiale fra nettet, kan i fremtiden få skruet ned for deres båndbredde. Det er en blandt flere modeller, som teleindustrien og ophavsretsorganisationer lige nu diskuterer. Parterne nærmer sig hinanden.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danskere, der gentagne gange bruger nettet til at hente ulovligt materiale, kan i fremtiden ende med at få skruet hastigheden så langt ned, at det bliver helt umuligt at hente andet end mail og bruge netbanken. Det er i hvert fald et af de mere spiselige forslag, der nu er kommet på bordet i forbindelse med en møderække om pirateri på internettet, som Kulturministeriet har arrangeret. Møderækken skal ende i en rapport om synspunkterne og de tekniske muligheder, og kan ende med at være udslagsgivende for en senere dansk lov på området.

Vidtgående forslag

Debatten om pirateri, og hvad der skal gøres ved det, har ellers kørt i årevis, og de hidtidige forslag har været så vidtgående, at de har været svært politisk spiselige. Det gælder blandt andet den model, man har valgt i Frankrig. Her får franskmænd, der bruger forbindelsen til noget ulovligt, tre advarsler – og så bliver forbindelsen lukket. Den kontante fremgangsmåde er dog problematisk, fordi det danske samfund på mange områder – for eksempel indberetning af selvangivelsen til SKAT – forudsætter, at danskerne kan få adgang til internettet.

Men nu har pladeselskabernes brancheorganisation, IFPI, smidt en ny mulighed ind i debatten. I stedet for at lukke forbindelsen, kan sanktionen mod gentagne tilfælde af pirateri i stedet være, at brugerne får skruet så meget ned for hastigheden, at de fortsat kan bruge nettets mest basale tilbud.

»Vi er åbne over for alle forslag, og har ikke lagt os fast på, hvilken model, der er den bedste. Men det her er da bestemt en interressant mulighed,« siger Maria Fredendslund, der er advokatfuldmægtig for IFPI.

En af de store uoverensstemmelser er, at internetudbyderne pure nægter at agere internetpoliti, der involveres i at bedømme, hvornår loven bliver overtrådt. På den anden side mener IFPI, at internetudbyderne har et medansvar, fordi det er dem, der lægger infrastruktur til ulovlighederne. Begge parter er dog enige om, at det er nødvendigt at få klare regler på området.

Fordansket model

»Vi har forståelse for, at de, der har nogle rettigheder, gerne vil have et system, der beskytter dem. Og vi må også erkende, at der kan være problemer i effektiviteten i den måde, det gøres på i dag. Og vi kan også godt forstå, at vi som teleselskab er forpligtede til at hjælpe med opklaring, hvis der foregår noget ulovligt. Men der, hvor vi slår bremserne i, er, hvor vi selv skal være politi. Det er ganske enkelt ikke en opgave for et privat selskab,« siger formand for Telekommunikationsindustrien Jens Ottosen-Støtt.

Han er usikker på, om møderækken vil ende i en egentlig konsensus – men anerkender dog, at forslaget om at drosle ned for en kundes hastighed kan være et bud på en fordansket udgave af den meget vidtgående franske model.

»Men vi mener fortsat ikke, at vi kan deltage nogen form for sanktion, hvor kunden fratages retten til at få en retslig prøvelse. Samtidig har vi jo et kundeforhold, hvor vi har indgået en aftale om at levere noget til kunden. Hvis der skal pilles ved det, skal juraen være helt klar,« siger Jens Ottosen-Støtt.

Slidsom proces

Det øgede fokus på pirateri er ikke et isoleret dansk fænomen – men sagerne mod organiserede ophavsretkrænkelser og tog for alvor fart for få år siden, da IFPI med en fogedretskendelse i hånden tvang internetudbyderen Tele2, til at lukke for kundernes adgang til den russiske musikpirat-tjeneste, AllofMP3, der solgte albums til småpenge uden at betale royalties til kunsterne. Kort efter opstod AllofMP3 under nyt navn – men også den nye tjeneste fik fogedretten lukket, og siden er det samme sket med fildelingstjenesten The Pirate Bay, der dog forsøger at slå igen. Fremgangsmåden er dog slidsom for både IFPI og internetudbyderne, der hvergang skal igennem en tung, retslig procedure.

Møderækken er indtil videre kun halvvejs og foreløbig beskæftiger parterne sig med at drøfte, hvilken teknisk model, der kan danne grundlag for en overvågning af, om folk begår ulovligheder. Her er der indtil videre ikke fundet en model, og mens Telekommunikationsindustrien fortsat er skeptisk over for, om det overhovedet kan lade sig gøre at overvåge brugernes aktiviteterne, er IFPI mere optimistisk.