Pirater sænker Microsoft totalt

Stort set samtlige udgaver af Office-kontorpakken i Kina er piratkopier. Næsten lige så mange har en piratkopi af Windows.

Så sent som for en måned siden blev en million piratkopierede DVDer, konfiskeret på en fabrik i Liaoning i Kinas sydlige Shenyang-provins, brændt af. Foto: EPA/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er næsten lige så svært at finde en computer med en ægte og ærlig Microsoft Office eller Microsoft Windows i Kina, som det er at vinde i lotto herhjemme.

95 procent af alle installerede udgaver af kontorpakken Office på kinesiske computer er piratkopier. Det samme gælder 85 procent af alle Windows-installationer.

Topchef: Ikke noget at tale om

Det har fået Microsofts topchef, Steve Ballmer, til at konstatere, at »der er ikke noget softwaremarked at tale om« i Kina. Kina er i kraft af sin enorme befolkning i rivende, teknologisk vækst. Alle markeder vokser stort, men der har altid været tradition for, at en piratkopi er bedre - og absolut billigere - end den ægte vare, og den kinesiske regering har trods spektakulære destruktioner af konfiskerede lagre af piratkopier ikke formået at sætte en prop i hullet.

De kinesiske myndigheder holder på, at man fortsat bekæmper pirateriet, mens Microsoft mener, at patentbeskyttelsen i landet ikke er god nok, hvorfor IT-giganten tjener mindre i det store Kina end i Indien og Sydkorea.

Værdien af de piratkopierede programmer menes at være fordoblet siden 2005 og var sidste år på 7,58 milliarder dollars, som softwareproducenterne altså ikke fik i kassen.