Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Dommen er allerede blevet appelleret af os og vil komme for næste retsinstans,« hedder det i en besked på The Pirate Bay, et svensk netsted, som beskyldes for ulovlig kopiering af film og musik.
De fire svenskere, der står bag, blev ved Stockholms Tingsrätt i fredags idømt hver et års fængsel samt en samlet bod på 30 millioner svenske kroner i en sag, anlagt af musikbranchen, som oprindelig havde krævet 120 millioner kroner i erstatning.
En af de fire, talsmanden Peter Sunde, afviser appellen fra The Pirate Bays støtter om at hjælpe med at rejse penge til at betale regningen.
»Vi ønsker ikke pengene, eftersom vi ikke vil betale nogen bøder,« siger han. Sagen skal nu for den svenske højesteret.
Angrebsforsøg mod musikbranchen
Siden dommen har der været flere angreb på musikbranchens internationale organisation IFPIs netsted i forsøget på at få det til at bukke under for et massivt pres.
Samtidig satser det svenske Piratpartiet nu på at opnå valg til Europa-Parlamentet til juni. Partiet, der blev stiftet i 2006, har oplevet stor tilslutning og er med over 30.000 medlemmer Sveriges fjerdestørste parti. Det er dog gratis at melde sig ind, så spørgsmålet er, om vælgerne forbliver i folden på valgdagen.