Pind: Nyt overvågningsforslag klar efter sommerferien

Justitsministeren afviser, at indsamling af tele- og internetdata er masseovervågning af danskerne men afgørende nødvendigt for opklaring af forbrydelser. Det skal ikke gå ud over uskyldige mennesker, fastholder kritikerne, der kræver åbenhed om det kommende forslag.

Justitsminister Søren Pind (V) var torsdag eftermiddag på ny i samråd om den såkaldte sessionslogning i Folketingets retsudvalg. Foto: Folketingets net-TV Fold sammen
Læs mere

Venstre-regeringen kommer lige efter sommerferien med et nyt forslag til, hvordan oplysninger om alle danskeres internet- og taletrafik skal samles ind.

Det oplyste justitsminister Søren Pind (V) på et åbent samråd i Folketingets retsudvalg torsdag eftermiddag, hvor han samtidig afviste at tale om masseovervågning.

»Jeg forventer ikke, at regeringen er klar med en revision af sessionslogningen før i begyndelsen af næste folketingssamling. Her skal vi ramme den afgørende balance, en god model, der er til gavn for alle, også internetudbyderne, så politiet og Politiets Efterretningstjeneste kan følge de kriminelle. Det er et problem, der skal løses. Hvis vi ikke tilpasser lovgivningen, vil politiet og PET om få år stå uden de oplysninger, som er afgørende vigtige for opklaringen af alvorlig kriminalitet,« sagde Søren Pind.

Pind: Det kræver en retskendelse

Han understregede, at »det er jo ikke en Olsen Banden-parodi, vi deltager i - det er blodigt alvor, og det er noget, som myndighederne beder om«, og at de oplysninger, som han ønsker samlet ind, ikke kun skal bruges i terrorsager men også i sager om f.eks. narkotika og børnepornografi.

Søren Pind måtte for lidt over en måned siden trække et meget omstridt lovforslag tilbage, fordi et eksternt konsulentfirma havde konstateret, at det ville koste tele- og internetudbyderne - heriblandt caféer, campingpladser og hoteller - en milliard kroner at sætte op og derefter 100 millioner kroner om året at holde i gang.

»Logning er en registrering af oplysninger om tele- og internettrafikken, ikke om indholdet af kommunikationen. Sådan er det i dag, og sådan bliver det ved med at være. Data, der ligger hulter til bulter, er ikke overvågning. Hverken PET eller politiet har direkte adgang til de loggede data. De forbliver hos internetudbyderne, indtil PET eller politiet med en retskendelse anmoder at få specifikke oplysninger om én enkeltperson udleveret. Det vil kræve en forudgående retskendelse,« sagde Søren Pind og klandrede kritikerne af det skrinlagte forslag for at være uansvarlige.

Uskyldige mennesker skal ikke rammes

Det provokerede Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

»Det er enormt provokerende at kalde det uansvarligt, at man stiller sig på frihedsrettighedernes side i den balance, der er og skal være mellem sikkerhed og grundliggende rettigheder. Hvis man på globalt plan havde respekteret de grundliggende frihedsrettigheder, ville kryptering nok ikke være blevet så udbredt, og hvis man respekterede virksomheders ret til at beskytte deres kunders oplysninger, havde man ikke stået i en situation, hvor f.eks. Google krypterer sine telefoner. Men dette rammer ikke kun alle de banditter, som vi alle gerne vil ramme og ikke har nogen sympati for. De skal selvfølgelig finde sig i overvågning, men det skal ikke gå ud over helt uskyldige mennesker, der ikke har gjort noget som helst galt,« fastslog Pernille Skipper.

Søren Pind gav hende ret i, at noget af reaktionen hen imod større brug af kryptering, som koder kommunikationen og lagrede data på f.eks. telefoner, skyldtes Edward Snowdens afsløringer af massiv, skjult, amerikansk overvågning af verdens tele- og internettrafik.

»Men det ændrer ikke på, at nogle af de muligheder, som politiet og PET tidligere har haft, forsvinder, og det er uansvarligt at sidde og kikke på. Nogle af de såkaldte eksperter i branchen, som har udtalt sig, fastholder frihedsbegreber i modsætning til TDC, som siger, at modstanden skyldes økonomiske grunde, men så er man ude i et ideologisk skoleridt og ikke et ekspertærinde,« sagde Søren Pind.

Krav om åbenhed om nyt forslag

Dermed henviste han til den meget overraskende melding fra TDCs øverste ledelse til Berlingske, der for første gang lagde afstand til, hvad hele branchen gennem de seneste måneders intense debat har meldt ud. TDC sagde, at »den ideologiske debat om overvågning af borgere og andet er ikke en debat, som TDC ønsker at være en del af. Vi har principielt ingen holdninger til det«. Men både Telia og Telenor påpegede straks efter eftertrykkeligt, at Søren Pind ikke kommer udenom at skulle tale privatlivets fred, når han i de kommende måneder skal forhandle med tele- og internetudbyderne om et nyt forslag til at give politiet og efterretningstjenesten adgang til dem.

Pernille Skipper har tidligere bedt om at få udleveret det lovforslag, som blev skrottet, og politiets og PETs forslag til Justitsministeriet. Det har hun ikke kunnet få.

Alternativets retsordfører, René Gade, understregede det vigtige i, at debatten om en ny sessionslogning sker »åbent og involverende«, »så man opbygger et system, der kan hjælpe efterretningstjenester, politi og retssale, men så vi alle kan leve trygt, uden at man kompromitterer vores privatliv«.

Offentlig høring overvejes

Retsudvalget skal diskutere, om der skal holdes en offentlig høring i sagen, oplyste udvalgets formand, Peter Skaarup (DF).

Det tidligere forslag blev afvist af Enhedslisten, SF, Alternative, De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance. Kun Dansk Folkeparti bakkede Venstre-regeringen op, mens Socialdemokraterne med de afgørende stemmer aldrig nåede at melde en holdning ud, fordi man først ønskede at se det konkrete lovforslag, som ikke nåede at blive fremlagt, før det blev taget af bordet.

Justitsministeriet forhandler nu med de store tele- og internetudbydere forud for at kunne fremlægge et nyt lovforslag, som altså kommer efter sommerferien.